Annonce
Alarm 112

19-årig sigtes for at have voldtaget 16-årig pige ved skole

En ung mand er mandag blevet varetægtsfængslet i 14 dage for voldtægt af en 16-årig pige på skole ved Retten i Randers. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
En ung mand er mandag blevet varetægtsfængslet i 14 dage for voldtægt af en 16-årig pige på skole i Grenaa.

En 16-årig pige blev ifølge Østjyllands Politi tidligt søndag morgen udsat for en voldtægt på en skole i Grenaa.

Den 19-årige mand, der er sigtet for voldtægten, nægter sig skyldig, men blev mandag varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage ved Retten i Randers.

Det protesterede han imod, oplyser anklagemyndigheden.

Annonce

Ifølge den officielle døgnrapport fra Østjyllands Politi er de to bekendte.

Anklagemyndigheden oplyser efter grundlovsforhøret, at de har en fælles omgangskreds.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Dermed kendes den tiltaltes forklaring ikke.

Den sigtede blev anholdt omkring klokken 11 søndag formiddag efter en anmeldelse fra pigen.

Det er foreløbigt uklart, hvorfor de to befandt sig på skolen tidligt søndag morgen, da anklagemyndigheden ikke ønsker at oplyse om dette.

Angiveligt fandt en stort set identisk situation sted på stort set samme tidspunkt i Slagelse.

Her anmeldte en 16-årig pige klokken 00.53 natten til søndag ifølge TV 2 Øst, at hun var blevet voldtaget af en 19-årig mand på en parkeringsplads ved Slagelse Gymnasium.

Den 19-årige i den sag blev dog ikke fremstillet i grundlovsforhør mandag. Han blev løsladt, men er fortsat sigtet.

/ritzau/

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Politichef: Stor sexafpresningssag blev efterforsket for dårligt

Annonce