Annonce
Alarm 112

200 danske efterskoleelever i færdselsuheld i Norge

Flere busser og lastbiler var natten til fredag involveret i et færdselsuheld i Norge. Omkring 200 danske skiturister var involveret, men ingen er kommet til skade. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ingen kom til skade, da danske skibusser med efterskoleelever var ude for glatføreulykke i Norge.

Omkring 200 danske skiturister har natten til fredag været involveret i et færdselsuheld i Gol Kommune i Norge. Sådan lød de første rapporter fra de norske medier.

Nu kan TV2 Nord fortælle, at der var tale om elever og lærere fra Skyum Idrætsefterskole.

Ingen kom til skade, da den forreste af tre busser og en minibus bremsede op for at undgå en lastbil, der holdt på tværs. Men de bagvedkørende busser kørte op i den forreste.

Annonce

- Heldigvis kørte de med så lav fart, at der kun skete materiel skade. Vi er selvfølgelig lykkelige over, at ingen kom til skade, siger efterskoleforstander Svend Hagelskjær til TV2 Nord.

Operationsleder fra Norges sydøstlige politidistrikt Erik Gunderød siger til VG.no, at busserne med de danske skoleelever og lærere var på vej hjem.

- De var på vej hjem til Danmark, så der arbejdes lige nu med alternativ transport til dem, siger Erik Gunderød.

Ifølge nyhedsbureauet NTB er de danske turister blevet hentet af tre nye busser og indlogeret på et hotel.

Læs mere om færdselsuheldet på VG.no''s liveblog

Politiet skriver på Twitter, at uheldet er sket på Hemsedalsvegen ved broen Robru.

- Vejen er helt afspærret og vil være det i lang tid, skriver politiet.

Forstander Svend Hagelskjær fortæller til TV2 Nord, at ulykken var en voldsom oplevelse for elever og lærere, selv om ingen kom til skade. De er alle blevet tilbudt krisehjælp.

- Mange har siddet og sovet og får selvfølgelig et chok, da de bliver vækket af et brag og af ruder, der går i stykker. Det har været dramatisk, siger Svend Hagelskjær, der blev ringet op ved totiden om natten og fik besked om uheldet.

Skyum Idrætsefterskole i Nordjylland er en ren 10.-klassesefterskole, som tilbyder forskellige valgfag, sportsgrene samt kreative og musiske fag. På sin hjemmeside fremhæver skolen selv fodbold, håndbold, springgymnastik og dans som sine fire profilfag.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ditte fik stjålet sin hund midt på gaden: Nu er mopsen Åse hjemme igen

112

Så gik den ikke længere: Politiet snuppede 26 cyklister ved farlig passage

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Alarm 112

En person er anholdt efter dødelig togpåkørsel i København

Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce