Annonce
Alarm 112

92-årig mand omkommer i brand i hus i Farsø

En 92-årig mand mistede livet i en brand i Farsø i det vestlige Himmerland natten til mandag. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Røgdykkere blev sendt ind i det brændende hus natten til mandag, men mandens liv stod ikke til at redde.

En 92-årig mand fra Farsø i Nordjylland er natten til mandag omkommet i en brand i sit hus.

Manden var den eneste person med adresse på bopælen på Hejrevej, og der var ikke andre til stede i huset, da branden opstod.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard tidligt mandag morgen.

Annonce

Politiet blev alarmeret om branden af en af den nu afdøde mands naboer klokken 02.52.

- Der blev sendt røgdykkere ind, og de finder en person i huset. Han bliver i første omgang reddet ud derfra, men det lykkes ikke at genoplive ham, fortæller vagtchef Poul Fastergaard.

En læge på stedet erklærer den 92-årige mand død.

Brandvæsenet er tidligt mandag morgen fortsat i gang med slukningsarbejdet på Hejrevej i Farsø, der ligger i det vestlige Himmerland.

Årsagen til branden kendes endnu ikke. Den skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå i løbet af mandagen.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Karin har en cafebåd bag Fisketorvet:  - Båden binder folk sammen, der opstår små bekendtskaber helt af sig selv

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Politichef: Stor sexafpresningssag blev efterforsket for dårligt

Annonce