Annonce
Sport

Anders Antonsen trækker sig fra kvartfinale med skade

Anders Antonsen har trukket sig fra kvartfinalen i Indonesia Open. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Få timer før sin kvartfinale i Indonesia Open har Anders Antonsen trukket sig med en muskelskade.

Badmintonspiller Anders Antonsen har trukket sig fra sin kvartfinale fredag i Indonesia Open med en skade.

Det skriver Det Internationale Badmintonforbund (BWF) på sin hjemmeside.

Antonsen har problemer med brystmusklen. Han har trukket sig efter lægelig rådgivning, lyder det.

Annonce

Danskeren skulle have spillet kvartfinale klokken 10 dansk tid mod Jonatan Christie fra Indonesien.

Indonesia Open er en af sæsonens største turneringer, da den rangerer som Super 1000.

Efterfølgende afsluttes badmintonåret med sæsonfinalen og VM. Ifølge TV 2 Sport går Antonsen nu glip af sæsonfinalen efter det tidlige exit i Indonesia Open. Han har ikke samlet nok point til at gå i top otte på ranglisten.

Skaden kommer ellers oven på en god periode for danskeren, der var seedet som nummer tre i Indonesia Open. I sidste uges Indonesia Masters nåede han hele vejen til finalen.

Selv om Anders Antonsen ikke kommer i aktion fredag, er der stadig masser af danske badmintonspillere på gulvet.

I herresingle spiller Rasmus Gemke, Hans-Kristian Vittinghus og Viktor Axelsen alle kvartfinaler. Først på banen er Gemke klokken 08.55 dansk tid.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er også i kvartfinalen i herredouble, mens mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje åbner det danske program klokken 07.35.

/ritzau/

Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce