Annonce
Indland

Børnemusik-komponisten Lotte Kærså er død

Her ses to af Lotte Kærsås sønner, Morten (til venstre) og Rasmus (til højre), i forbindelse med udgivelsen af en ny cd i 1999. Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix

En af de mest betydningsfulde danske musikpædagoger i nyere tid Lotte Kærså er død.

Komponisten og musikpædagogen Lotte Kærså er død i en alder af 92 år.

Det oplyser hendes søn musikeren Morten Kærså på Facebook.

- De sidste par måneder var hun ikke rigtigt på toppen mere, skriver han.

Annonce

Ifølge Morten Kærså insisterede hun på at være hjemme hos sin mand, Poul Kærså, i den sidste tid.

Lotte Kærså døde mandag aften i sit hjem i Søborg, hvor hun har boet med Poul siden 1961.

- Hun var fyldt med musik, og hendes enkelte, let genkendelige tonesprog har været mit fundament som musiker... altid, skriver Morten Kærså.

Foruden Morten er Lotte Kærså mor til Rasmus og Mads Kærså. Sønnerne har gjort sig bemærket i grupper som Sneakers, Danseorkesteret og Moonjam.

Både som komponist og musikpædagog har hun haft stor indflydelse på den musikundervisning, som foregår i dag.

- Hun har undervist og inspireret mange lærere og pædagoger, og hendes musik er flittigt brugt i børnehaver, skoler og på musikskoler, skriver dr.dk.

Lotte Kærsås tekster handler om oplevelser i hverdagen eller ting, som ligger tæt på børnene forestillingsverden.

Hun står blandt andet bag hittet "Her bor jeg", der blev indspillet af gruppen "Lotte Kærså & Græsrødderne", som hun dannede med blandt andre sine tre sønner i 1979.

"Her bor jeg" blev landskendt, da den indgik i DR's legestueprogammer i 1980'erne.

Sangen var titelmelodi i en serie, hvor man så Lotte Kærså lave musik med børnene.

Den blev i november sidste år genudgivet af Wafande og Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med Børnenes U-landskalender.

- Det er en kæmpe ære at få lov til at genindspille Lotte Kærsås fantastiske børnesang - og endda at få lov til at krydre den med sætninger på swahili. Sangen er mindst lige så aktuel i dag, som da den først udkom, da jeg var en lille dreng, udtalte Wafande i forbindelse med genudgivelsen.

- Den handler jo om, hvordan vi alle lever forskelligt, men at det er helt i orden. Sangen handler også om nysgerrighed og interesse i vores medmennesker og deres omstændigheder her i livet. Det er et smukt budskab.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Ændring af dagpengesatsen på vej - nogle ledige får mere i posen, andre får mindre

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce