Annonce
Dette er en klumme. Den udtrykker skribentens holdning.
KLUMME

Bliver jeg gift igen, vil jeg vælge spontant drop in-bryllup

Mange par gav hinanden deres ja ved drop-in-bryllup i Sct. Matthæus Kirke i slutningen af april. Foto: Jonas Kim Jakobsen

Det er så yndigt at følges ad, og måske er oplevelsen endnu bedre, når man kommer forbi drop in-bryllup i Sct. Matthæus Kirke og deler sit bryllup med andre brudepar.

30. april holdt Sct. Matthæus Kirke vielser for ni glade brudepar. Det er næsten, som man kan forestille sig, det foregår i Elvis Presley-bryllupskapellet i Las Vegas, bortset fra at eventet her er i Folkekirkens regi.

I behøver ikke nødvendigvis begge at være medlem af Folkekirken for at blive viet eller velsignet. Blot en af jer er medlem af Folkekirken, kan I blive viet, og så skal I have en prøvelsesattest med i kirken, der senest skal være jer i hænde en uge før drop-in brylluppet. Hvis I er viet på et rådhus, er I på sådan en drop-in dag i kirken også velkomne og kan modtage en kirkelig velsignelse af præsten.

Annonce

Stemningen var fantastisk, og sognepræst i Sct. Matthæus Kirke Birgitte Kragh Engholm og tre andre præster, kirketjenere og kordegne stod parate til at tage imod brudeparrene. Jeg var så heldig at være vidne til et brudepar sammen med Sara la Cour, kirketjener i Eliaskirken, så nu er jeg også kirkebogført som vidne til andres bryllup.

Der var brudepar med et stort følge eller par alene, og der skal altid være to vidner til et kirkebryllup.

Mellem klokken 14 og 17 hvor man kunne dukke op og blive viet, spillede organisten alt fra moderne musik til salmer som dejlige blide baggrundstoner fra orgelet, mens brudeparrene talte med præsterne inden selve vielsen.

Da vielsen var foretaget og der var blevet sagt ja til hinanden, løftede præsten sine arme, og orgelsatsen brusede højt, mens brudeparret gik mod udgangen. Brudeparret fik en boggave af Folkekirken udover et glas bobler og chokolade til både brudepar og gæster. Og en fanfare af sæbebobler med på vejen, en erstatning for ris nu om dage.

Min astrolog-onkel lagde mit livshoroskop,da jeg var teenager, og planeter og stjernebillede sagde, at jeg ville blive gift to gange i mit liv. Mit første bryllup er opbrugt på Rådhuset i Hvidovre nærmest direkte efter gymnasiet, og det andet bliver i en sen alder ifølge horoskopet. Og bliver jeg gift igen, vil jeg vælge spontant drop in-bryllup.

Alle i Sct. Matthæus Kirke var mere eller mindre fremmede for hinanden til drop in-brylluppet, men fællesglæden var i den grad til at tage og føle på.

Githa Schultz

Så får min far heller ikke mulighed for at planlægge at give mig en støvsuger i kedelig bryllupsgave. Støvsugeren var nok mest, fordi min far var sur over, at jeg giftede mig med en græker, når nu han var den første formand for tyrkisk forening på Vesterbro eller noget i den retning.

Alle i Sct. Matthæus Kirke var mere eller mindre fremmede for hinanden til drop in-brylluppet, men fællesglæden var i den grad til at tage at føle på.

Githa Schultz. Foto: René Mølskov

Githa Schultz

Githa Schultz er født og opvokset på det Vesterbro, hun stadig er en del af. Med egne ord har hun været her lige så længe som Sonja fra Saxogade - og hun bor her endnu. Hendes klummer handler om livet set med Vesterbro-øjne, men med tanke på den verden, vi lever i. Selv siger hun, at hun holder af det lidt pinlige, det skæve og det kantede. Med et bankende Vesterbro-hjerte skriver hun om det alvorlige, men også det humoristiske og selvironiske.

Annonce
Vesterbro For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Vesterbro

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet i opråb efter massiv vanvidsbilisme: Kørte over det dobbelte af det tilladte - havde promille på over 2

byliv

Vil bygge 40 meter højt byggeri midt i København: Nu bliver borgerne hørt i sagen om ikonisk grund

Guide For abonnenter

Sådan sparer du smertefrit i hverdagen: Se cheføkonomens simple tip til den typiske københavner

Vesterbro

13-årig pige forsvandt fra Danmark og blev fundet i Belgien: Nu har politiet nyt i sagen

Statsministeren til valgmøde: - Jeg kan godt se for mig, at vi skal have mere værnepligt

BYLIV

Du har helt sikkert været her: Nu er caféen med det sjove navn sat til salg

Siger stop

'Det bliver for vildt': Flere kunstnere pillet af plakaten til Fredagsrock

Vanvid

Ung mand bliver ved med at køre som en vanvittig: Blev påkørt af politiet og fortsatte 100 meter på fortorvet

Slut med 50 km/t.

Nye fartgrænser på vej på Vesterbro: Her skal du løfte foden fra speederen

For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Byudvikling

Få unik mulighed for at være på tværs: Nu kan du udpege bygninger og redde dem fra nedrivning

Politikontrol

Kaos i skolegården: Så tog betjentene affære

Kæmpecykelsti

Kaos-krydset ved Dybbølsbro: Her er kommunens plan

Annonce