Annonce
Trafik

Borgmester lover: Vil undersøge om fartgrænsen kan sættes ned på farlig vej

Det her syn møder børn, der skal krydse Vesterfælledvej ved Ny Carlsberg Vej. Men selv uden arbejde i vejkanten er det ifølge flere forældre helt håbløst at færdes i den voldsomme trafik på Vesterfælledvej for børn. Foto: René Mølskov
Efter de mange læserhenvendelser til VesterbroLIV lover den ansvarlige borgmester på området at undersøge, om man kan sætte en lavere fartgrænse på Vesterfælledvej. Derudover er et andet tiltag allerede på vej.

Da Platanvej genåbnede var det som at fjerne en dæmning midt i en flod - bilerne fandt hurtigt ud af, at den korteste vej var fra Platanvej hen over Vesterbrogade og ned ad Vesterfælledvej.

For både skolebørn, daginstitutioner og de mange forældre har det givet god grund til bekymring. Men i Københavns Kommune har man slet ikke regnet på effekterne af genåbningen af Platanvej. Det er nemlig i nabokommunen, den beslutning er taget.

- Det er Frederiksberg Kommune, som har haft Platanvej lukket, og trafikalt er det en tilbageføring til situationen før Metrobyggeriet, oplyser forvaltningen i en mail til VesterbroLIV.

Annonce

Borgmester afgiver løfte

Den ansvarlige borgmester på området er teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), og hun fortæller på mail, at hun har opmærksomhed på området.

- Lokaludvalget har vist mig rundt på Vesterfælledvej, og det er tydeligt, at der er potentiale for forbedringer. For mig og Enhedslisten er hastighedsnedsættelser et af de bedste værktøjer til at skabe en mere tryg og sikker by – fordi lavere fart giver færre ulykker og bidrager til at få folk til at skifte bilen ud med mere bæredygtige transportformer, skriver hun blandt andet.

Vi har i det nye budget sat midler af til at gennemføre hastighedsnedsættelser flere steder i København, og her vil jeg bestemt undersøge, om Vesterfælledvej kan blive inkluderet.

Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester (EL)


De lavere fartgrænser er et udtrykt ønske fra flere af VesterbroLIVs læsere, og til dem har hun gode nyheder i form af et løfte:

- Vi har i det nye budget sat midler af til at gennemføre hastighedsnedsættelser flere steder i København, og her vil jeg bestemt undersøge, om Vesterfælledvej kan blive inkluderet, siger Ninna Hedeager Olsen.

Annonce

Flere gode nyheder

Det er dog ikke kun borgmesteren, der har gode nyheder til de utrygge trafikanter omkring Vesterfælledvej. Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at der faktisk allerede er planer for at gøre vejen mere sikker. Særligt omkring institutionen Molevitten, der ligger på Vesterfælledvej tæt ved Ny Carlsberg Vej.

- Inden årets udgang vil der blive etableret fire bump på Vesterfælledvej for at sænke hastigheden på strækningen, særligt omkring institutionen Molevitten, skriver forvaltningen i en mail til VesterbroLIV.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Halloween

Sara skræmmer Vesterbros børn til halloween: Det er her magien starter

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Halloween

Det kan du lave til halloween på Vesterbro: Gåder i Saxogade, vampyrfilm og hjemsøgte forlystelser

Kultur

Nu er der kun 24 tilbage: Få unikt indblik i Vesterbros sidste brune værtshuse

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Støj

Eva-Sabrina er træt af larmende fejemaskiner tidligt om morgenen: - Det slider på mig

Byliv

Efter lang tids renovering: Snart kan du igen bade i lokalt bassin

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Parkeringspladser

Sharif bruger 30-50 minutter på at finde en parkeringsplads: Der bør kun gives én p-licens per husstand

Debat

Vesterbro mangler et nyt lyst og indbydende bibliotek og kulturhus

Hærværk

Flere biler udsat for hærværk tæt på Halmtorvet

Debat

Enhedslisten er klar til at skabe flere åndehuller til Vesterbro

Annonce