Annonce
Erhverv

Britisk bankmand overtager formandsposten i Nordea

Den nuværende bestyrelsesformand i Nordea, Torbjörn Magnusson, fratræder sin stilling ved udgangen af september. (Arkivfoto). Foto: Lehtikuva/Reuters
Den nuværende bestyrelsesformand i Nordea, Torbjörn Magnusson, har siddet på posten siden 2019.

Til oktober fratræder den nuværende bestyrelsesformand i Nordea, Torbjörn Magnusson, posten til fordel for en britisk bankmand.

Det skriver Nordea i en meddelelse.

Afløseren er Stephen Hester, der i øjeblikket sidder som bestyrelsesformand i lavprisluftfartsselskabet EasyJet og som tidligere har været topchef i Royal Bank of Scotland i en årrække.

Annonce

- Det er et stort privilegium at blive nomineret til at tiltræde posten som Nordea-formand, lyder det fra briten i meddelelsen.

- Banken er i mine øjne den bedst positionerede til at lykkes af alle nordiske banker, og jeg støtter fuldt ud det team og den strategi ledet af Frank Vang-Jensen (Nordeas administrerende direktør, red.), som eksekverer så godt.

Banken forsøger med nomineringen af Hester at understrege behovet for, at bestyrelsesmedlemmernes ekspertise kan imødekomme de særlige krav fra banksektoren, lyder det.

- I betragtning af Stephen Hesters omfattende erfaring inden for bank- og forsikringsbranchen internationalt såvel som i Norden er vi meget begejstrede for det potentiale, han har at tilbyde Nordea

Sådan lyder det fra nomineringsudvalgets formand, Ricard Wennerklint.

Når Torbjörn Magnusson, der har siddet som formand siden 2019, fratræder sin post, fortsætter han i stedet i en rolle som menigt bestyrelsesmedlem, oplyser Nordea.

Inden han tiltrådte som formand i 2019 havde han primært besiddet store stillinger i forsikringsbranchen. Blandt andet i forsikringsselskabet If.

Det er nomineringsudvalget, der har foreslået Hester som ny formand. Formelt mangler han at blive valgt til bestyrelsen. Det ventes at ske ved Nordeas næste generalforsamling i marts.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce