Annonce
Sport

BSH-landsholdsspiller skifter til Bundesligaen

Jacob Lassen - her med landsholdet - skifter til tysk håndbold. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Højrebacken Jacob Lassen skifter efter sæsonen fra Bjerringbro-Silkeborg til HSV Hamburg i Bundesligaen.

Bagspilleren Jacob Lassen er i gang med sin foreløbigt sidste sæson i Bjerringbro-Silkeborg (BSH). Til sommer skifter håndboldprofilen nemlig til bundesligaklubben HSV Hamburg, skriver BSH i en pressemeddelelse.

Den 26-årige højreback kan se tilbage på seks sæsoner i den midtjyske klub med "en masse fede oplevelser".

- Jeg har kun positive ting at sige om min tid i BSH. Der venter en helt anden udfordring. Bundesligaen er en hård liga at spille i med mange kampe. Men det er en opgave, jeg er klar til. Så jeg glæder mig til at prøve mig selv af i den bedste liga i verden, siger Jacob Lassen.

Annonce

Han er blevet en del af A-landsholdet og er med i truppen, når Nikolaj Jacobsen samler sine tropper i næste uge.

- Det er en flot udvikling, som Jacob har vist, siden han kom til Bjerringbro-Silkeborg i 2016. Han har udviklet sig fra at være et talent til nu at have fået debut på A-landsholdet, siger BSH-direktør Jesper Schou.

- Vi er kede af at miste Jacob, der er blevet en stor profil hos os, men det er sådan, det går. Når man er dygtig nok og har ambitionerne, så skal man gå efter det.

I første omgang glæder Lassen sig dog til at spille sæsonen færdig i BSH, der ligger på fjerdepladsen i Herre Håndbold Ligaen.

- Jeg håber, vi kan fortsætte det gode spil, vi har vist på det sidste – lige bortset fra kampen mod Lemvig. Forhåbentlig kan vi udvikle os mere som hold og spille med i de sjove kampe til sidst i sæsonen, lyder det fra Lassen.

/ritzau/

Annonce
Black Friday

Black Friday: Politiet anbringer den mobile politistation ved Fisketorvet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Populært at pode: - Vi bliver lagt ned med ansøgninger

Vesterbro

Søndagens coronatal: Yderligere ni er døde - 4290 har fået en positiv test

De første børn under 12 år har fået vaccinestik mod corona

Annonce