Annonce
Udland

Claus Hjort-sigtelse vækker opsigt i udenlandske medier

Sigtelsen af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen går i øjeblikket verden rundt i medierne.

Verdens øjne har for alvor rettet sig mod Danmark, efter at dansk politi har sigtet tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at røbe eller videregive statshemmeligheder.

En række amerikanske medier har opsnappet nyheden og skrevet om den.

CNN, som er en af de største medier i USA, skriver blandt andet, at "Danmarks tidligere forsvarsminister er blevet sigtet for at have lækket statshemmeligheder" i en nyhed fredag aften dansk tid.

Annonce

- Det er endnu uvist, præcist hvad Claus Hjort Frederiksen - en parlamentariker, der nu sidder i oppositionen - har sagt eller afsløret, samt hvornår han skulle have gjort det, skriver CNN.

Bloomberg, et andet stort amerikansk medie, berører ligeledes sagen og skriver, at Claus Hjort Frederiksen i sidste måned over for TV 2 bekræftede samarbejdet mellem den amerikanske og danske efterretningstjeneste.

- Findes han skyldig, kan han komme i fængsel i op til 12 år, skriver Bloomberg.

Også det britiske medie BBC har været inde over sagen og skriver om den fredag aften.

Læs hele CNN''s artikel her

BBC berører også de andre sigtelser, der har været efter samme paragraf i den seneste tid, som blandt andet ved den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen.

- Lars Findsen har været varetægtsfængslet i en måned - også for angiveligt at have lækket hemmeligheder, skriver BBC.

- I 2020 gav han (Claus Hjort Frederiksen, red.) et interview, som chokerede forsvarseksperter, da han indikerede, at danske borgere kunne være blevet involveret i den hemmelige aftale om aflytning.

Sagen er også nået til Frankrig, hvor landets største nyhedsbureau, AFP, citerer Claus Hjort Frederiksen for at sige, at han "aldrig kunne forestille sig at gøre noget, der kunne skade Danmark eller danske interesser".

- Hans udtalelse kom, efter at tidligere PET-chef Lars Findsen blev anholdt i december sigtet for at lække hemmelige informationer til medierne, skriver AFP.

/ritzau/

Læs hele Bloombergs artikel her
Læs hele BBC''s artikel her
Annonce
112

Dittes lille hund stjålet under lynhurtigt bager-visit: Flere mener at have svaret på, hvem der tog den

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

overblikket her: DF's folketingsgruppe er splittet i formandsstrid

Vesterbro

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Annonce