Annonce
Sport

Coronatest sender igen dansk håndboldmålmand i isolation

Jannick Green har overstået sine symptomer og fik fredag negativt svar på en coronatest. Lørdag er en ny prøve dog kommet ud med positivt svar, hvilket betyder, at han igen må isolere sig. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Jannick Green må tilbage i isolation, da han efter ankomst til Ungarn har afgivet en positiv coronaprøve.

Målmand Jannick Green må atter gå i selvisolation, efter at han er stødt til resten af det danske håndboldlandshold ved EM.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) lørdag morgen på sin hjemmeside.

Green ankom fredag til EM-lejren i Ungarn, efter at han var blevet smittet med coronavirus i dagene op til slutrunden. Et negativt testsvar fredag betød dog, at han kunne tilslutte sig det danske hold.

Annonce

Målmanden blev efter ankomsten til Ungarn endnu en gang testet, og her var svaret positivt.

DHF oplyser, at man for en sikkerheds skyld har placeret Green i isolation.

Forbundet oplyser, at målmanden fra Magdeburg har overstået sine symptomer. Det er næsten to uger siden, at han under den forberedende EM-træning afgav en positiv test.

Ud over Jannick Green er fløjspilleren Hans Lindberg også stødt til det danske landshold.

Nyheden på Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside

Lindberg blev fredag kaldt ind som gardering for Johan Hansen, der har pådraget sig en fiberskabe. Den 40-årige veteran har afleveret en negativ test før afrejsen til Ungarn, og Lindberg afventer lørdag formiddag svar på endnu en test.

Danmark møder lørdag Slovenien klokken 20 i holdets anden gruppekamp.

Danskerne indledte torsdag EM med en sejr på 30-21 over Montenegro.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Ændring af dagpengesatsen på vej - nogle ledige får mere i posen, andre får mindre

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce