Annonce
Vesterbro

De satte alt for få penge af: Weekendåbent for udsatte risikerer at gå tabt

Thomas Warburg er næstformand i Vesterbro Lokaludvalg og arbejder med at skabe et samarbejdsforum for at udpege og afhjælpe problemer omkring den åbne stofscene på Vesterbro. Blandt andet her i den Brune Kødby ved Stofindtagelsesrummet H17. Foto: René Mølskov
Politikerne satte penge af til at sikre weekendåbent i Dugnad - et tilbud til de mest udsatte stofbrugere - men de satte så få penge af, at det ikke er i nærheden af at være muligt at holde åbent i weekenden.

Der findes et tilbud, der giver mad og ly til de allermest udsatte stofbrugere. Café Dugnad på Vesterbro.

Men i lang tid, har der været lukket i weekenderne på grund af manglende finansiering. Stofbrugerne lever ikke liv, hvor der skelnes mellem weekend og hverdag, så på en måde har det slet ikke givet mening for dem.

Er det tænkt som et holdkæftbolche? Så er det jo verdens mindste og ligner nærmere et holdkæft-spejderhagl.

Thomas Warburg, Vesterbro Lokaludvalg og Brugernes Akademi

Da budget 2022 faldt på plads besluttede politikerne bag budgetforliget i sidste øjeblik, at der skulle sættes penge af til at holde weekendåbent i Café Dugnad. Og det vakte naturligvis begejstring og glæde. Men så kom overraskelsen:

Annonce

- Jamen det er jo en mærkelig situation, for det er jo dejligt, at de har prioriteret Café Dugnad. Det er et tilbud, der virkelig nytter noget. Men så kan vi se, at de afsat 200.000 kroner de næste to år. Hvordan skal man tage imod det?, spørger Thomas Warburg, fra Vesterbro Lokaludvalg og Brugernes Akademi.

For socialforvaltningen har ifølge Warburg selv lavet et notat, hvor de har angivet prisen for weekendåbent til 1,3 millioner om året.

-Jeg undrer mig virkelig. Hvad er strategien i at sætte alt for lidt penge af til noget, der er en god idé? Det bliver en pyrrhussejr. For man vandt. Men er sejren noget værd?, siger han og fortsætter:

- Jeg er meget spændt på forklaringen. Vil man så kun holde åbent hver fjerde weekend? Eller er det en fejl? Satser man på at findre resten af midlerne på overførselssagen? Er det tænkt som et holdkæftbolche? Så er det jo verdens mindste og ligner nærmere et holdkæft-spejderhagl.

Arbejder på sagen

Socialborgmester Mia Nyegaard (R) har ikke ønsket at kommentere på sagen, før det ligger klart, hvad det er muligt at gøre med de afsatte midler. Det er et arbejde, der lige nu foregår i både Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

- Café Dugnad har oplyst Socialforvaltningen om, at de ikke kan holde åbent i weekenden for de 200.000 kr. om året, som de er blevet tildelt i budgetaftalen. Vi er nu ved at afklare med Økonomiforvaltningen, om Café Dugnad må bruge pengene på andet end at holde weekendåbent, lyder svaret fra Socialforvaltningen via deres presseafdeling.

Ud over at lade Café Dugnad bruge pengene på forbedringer i den almindelige drift er der også en risiko for, at Dugnad simpelthen ikke får pengene. For politikerne har godkendt et budget, hvor midlerne går til at holde åbent i weekenderne. Og derfor er det ikke givet, at man kan bruge pengene anderledes. En tredje mulighed kan være, at man fastholder at pengene skal bruges på at holde weekendåbent, men afsætter flere midler.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Halloween

Sara skræmmer Vesterbros børn til halloween: Det er her magien starter

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Halloween

Det kan du lave til halloween på Vesterbro: Gåder i Saxogade, vampyrfilm og hjemsøgte forlystelser

Kultur

Nu er der kun 24 tilbage: Få unikt indblik i Vesterbros sidste brune værtshuse

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Støj

Eva-Sabrina er træt af larmende fejemaskiner tidligt om morgenen: - Det slider på mig

Byliv

Efter lang tids renovering: Snart kan du igen bade i lokalt bassin

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Parkeringspladser

Sharif bruger 30-50 minutter på at finde en parkeringsplads: Der bør kun gives én p-licens per husstand

Debat

Vesterbro mangler et nyt lyst og indbydende bibliotek og kulturhus

Hærværk

Flere biler udsat for hærværk tæt på Halmtorvet

Debat

Enhedslisten er klar til at skabe flere åndehuller til Vesterbro

Annonce