Annonce
Samfund

De små børn bliver bange, når de ligger i deres senge og hører folk uden for vinduerne råbe: Jeg slår dig ihjel, jeg slår dig ihjel.

- De små børn bliver bange, når de ligger i deres senge og hører folk uden for vinduerne råbe: Jeg slår dig ihjel, jeg slår dig ihjel. Det er voldsomt, fortæller Bente Wolff fra nabogruppen. Foto: René Mølskov
Der skal gøre noget ved den åbne stofscene på Vesterbro, lyder det fra nabogruppe. Der skal skabes rammer der giver mere værdighed til stofbrugerne. Og mere støtte til naboerne.

Sidst på eftermiddagen torsdag er der godt gang i Kødbyen. Der bliver drukket rosé og en gruppe unge med neonfarvede bukser og bar maveskind griner og snakker. På rampen til H17 er der også gang i snakken og enkelte griner og andre råber til hinanden. Men her drikker de ikke rosé.

Den åbne stofscene på Vesterbro har i årtier været en udfordring for naboerne. Men en gruppe af beboere, der det sidste år har siddet i et samarbejdsforum er enige om, at det er politikerne, der svigter i forhold til at skabe de rigtige rammer.

Enorm menneskelig lidelse

De mener, nemlig at mange af udfordringerne for både stofbrugere og naboer kunne løses med enkle greb. De har derfor skrevet et åbent brev til rådhuset, hvor de kommer med et akut opråb.

- Der er akut behov for en politisk opbakning. Det kan være utrygt for naboerne, men det er meget mere utrygt for stofbrugerne. Så det her er i den grad også et opråb på stofbrugernes vegne. Vi og vores børn er jo vidne til en enorm menneskelig lidelse. Vi ser, hvor hårdt et liv, det er. Og vi tror, at politikerne kunne gøre meget, siger Bente Wolff fra Nabogruppen i Samarbejdsforum for indre Vesterbro.

Det her er i den grad også et opråb på stofbrugernes vegne. Vi og vores børn er jo vidne til en enorm menneskelig lidelse

Bente Wolff, Nabogruppen

Hun har boet på Halmtorvet i årtier og har set, hvordan scenen har udviklet sig.

- Det er meget anderledes end i gamle dage, hvor folk tog heroin og blev helt stille, i dag er der mange flere kokain-brugere og at det skaber en mere aggressiv stemning på gaden. Før i tiden sad stofbrugerne i opgangene og pusherne boede i huset, men sådan er det heldigvis ikke længere, fortæller hun.

Bente Wolff og nabogruppen til den åbne stofscene kommer med et opråb til politikerne: Der er brug for bedre vilkår for både naboer og stofbrugere. Foto: René Mølskov

Hun fortæller, at mange af stofbrugerne bliver meget højtråbende, aggressive og desperate, og at de som naboer kan høre dem råbe det meste af natten.

Annonce

Jeg slår dig ihjel!

- Vi er jo til en vis grad vant til det, og vores børn er også vant til det. Men det er jo ikke rart. De små børn bliver bange, når de ligger i deres senge og hører folk uden for vinduerne råbe: Jeg slår dig ihjel, jeg slår dig ihjel. Det er voldsomt. En af børnene fik smadret sit vindue til værelset af en, der var psykotisk. Og det er jo sådan nogle ting, der fylder negativt for os naboer.

De små børn bliver bange, når de ligger i deres senge og hører folk uden for vinduerne råbe: Jeg slår dig ihjel, jeg slår dig ihjel. Det er voldsomt.

Bente Wolff

Nabogruppen foreslår, at politikerne sætter flere midler af for at hjælpe H17 bedre på vej. At man spreder stofscenen ud, ved blandt andet at bygge stofindtagelsesrum på Amager og i Nordvest og lave sikre steder på Vesterbro, hvor kun kvinder kan tage deres stoffer.

- Kvinderne bliver voldtaget, overfaldet og frarøvet deres stoffer. Ja det gør mændene jo også. På den måde er det faktisk meget mere utrygt for stofbrugerne end det er for naboerne. Det er jo også derfor, at det her også er et opråb på stofbrugernes vegne.

Annonce

Gør mere og gør det bedre

Bente Wolff fortæller, at oplevelsen fra naboerne for tiden er, at stofbrugerne igen søger længere væk fra stofindtagelsesrummet H17 ved Halmtorvet. Ned ad Viktoriagade og over hele Kødbyen. Det sker typisk om sommeren, når vejret er godt og også stofbrugerne har lyst til at sidde ude. Men det er ifølge naboerne ikke den eneste årsag.

- Der er simpelthen for mange brugere lige nu. Og mængden kan også være med til at gøre det til et utrygt miljø for nogle af dem. Kvinderne i særdeleshed, siger Bente Wolff.

Hun nævner det Sociale Frikort og de sociale viceværter som eksempler på indsatser, der bliver gjort for at skabe rammer, der gør det hele bedre - både for stofbrugerne, naboerne og lokale virksomheder.

- Og se bare indsamlingen, som VesterbroLIV hjalp på vej, da coronalukningen ramte stofbrugerne. På en uge blev der jo samlet 100.000 kroner ind. Det siger altså noget om, at der er mange naboer, der ikke bare synes, det skal væk, men at der i stedet skal skabes nogle rammer som vi allesammen - også stofbrugerne - kan leve godt med.

Det skal politikerne gøre:

Nabogruppen har en række forslag, som de mener kan give mere værdige kår for stofbrugerne og samtidig afhjælpe de udfordringer det giver naboer og gæster til området, at der er en åben stofscene.

- Øg bevillingen til driften af H17. Kommunen har selv lavet et budgetnotat, der beskriver nødvendigheden og H17 behandler årligt mere end 120 overdoser og giver stofbrugerne et tryggere liv.

- Give midler til at holde Café Dugnad åben i weekenden. Det belaster ifølge nabogruppen både brugerne og naboerne, at cafeen og sundhedsrummet lukker fredag eftermiddag. Ifølge naboerne fraråder politiet færdsel i området efter mørkets frembrud og i weekenderne, hvilket i praksis er svært, når det ligger midt i en nattelivs-zone.

- Etabler et stofindtagelsesrum på Sundholm. Presset på H17 er for enormt.

- Skab et stofindtagelsesrum alene for kvinder, da kvinderne på stofscenen er meget udsatte. Vold, voldtægt, røverier er desværre dagligdag for mange af kvinderne.

Annonce
Vesterbro

Musikhuset vil være for alle: Du skal blive henført af levende musik spillet af levende mennesker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Samfund

Kendt advokat afsløret: Fonde skal betale millionbeløb tilbage til kommunen

Vesterbro

Læserne har talt: Trafik er det største problem på Vesterbro

BYLIV

20.000 løbere skal gennem byen: Sådan påvirker det trafikken

Byliv

Sviner festen for meget?

Vesterbro

Fra Paris til Vesterbro: Bagelstein serverer håndbagte bagels

Byudvikling

Nu kommer det: Nyt havnebad på vej

Miljø

Efter to coronaaflysninger: Skraldeuge for børn er tilbage

Vesterbro

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Kultur

Nu kommer det til København: Helt ny sportsgren på taget af DGI Byen

Byliv

Nyt posthus på Vesterbro: Send dine pakker fra Superbrugsen

Danmark

Stor prisforskel: Så meget koster det at spise på Michelin-restauranterne

Byliv

Efter fejlslagne løfter: Nu erstattes de mange stjålne bænke på Vestre Kirkegård

Kultur

Slå et smut forbi Kødbyen: Ny udstilling og værksted åbner snart

Annonce