Annonce
Vesterbro

Der er allerede flere parkeringslicenser end parkeringspladser: Nu bliver der 24 færre p-pladser

Der bliver endnu mere rift om parkeringspladserne i Absalonsgade, når der forsvinder 24 styk. Foto: Mynthe Villadsen
Vesterbro er den bydel, hvor der udstedes flest parkeringslicenser pr. parkeringsplads. I forbindelse med skybrudsarbejdet forsvinder 24 parkeringspladser, og gør det endnu sværere for beboerne at finde plads til bilen.

Den ene ende af Gasværksvej bliver spærret for biltrafik, og Absalonsgade bliver gjort ensrettet i forbindelse med arbejdet med Kalvebod Brygge Skybrudstunnel. Men hvad kommer det til at betyde for parkeringsmuligheder, spørger en læser.

VesterbroLIV har derfor kontaktet Teknik- og Miljøforvaltningen for at finde ud af præcis hvor mange parkeringspladser, der forsvinder i den periode, arbejdet står på.

- For at kunne honorere den øgede trafik i Absalonsgade har forvaltningen i samarbejde med HOFOR valgt at inddrage parkeringspladserne i den østlige side af Absalonsgade, svarende til 24 parkeringspladser ud af 111 på hele Absalonsgade, lyder svaret fra forvaltningen.

Annonce

De 24 parkeringspladser forsvinder altså fra den ene side af Absalonsgade på stykket mellem Istedgade og Halmtorvet. Af- og pålæsning vil dog fortsat være tilladt.


En beboerlicens er på den vis ikke en garanti for en parkeringsplads

Teknik- og Miljøforvaltningen


Der bliver ikke etableret andre parkeringsmuligheder som erstatning for dem, der forsvinder. Derfor henviser forvaltningen bilisterne til at finde parkeringsmuligheder i den parkeringszone, som beboerlicensen allerede giver adgang til, og fremhæver parkeringsmulighederne i Kødbyen.

På Flæsketorvet og Boderne er der 1-times tidsbegrænset parkering mellem 8-17 mandag til lørdag. Så kan du parkere hver aften fra klokken 17 - fra 16 hvis du husker p-skiven - til 8 om morgenen.

Om lørdagen undtager Vesterbro-licensen for tidsbegrænsningen, så beboere med licens VB kan lade deres bil stå weekenden over.

Flere licenser end parkeringspladser

Men for mange beboere på Vesterbro er det allerede en kamp at finde en parkeringsplads. Ifølge oplysninger fra Teknik- og Miljøforvaltningen er der uddelt 6.912 beboerlicenser samt 149 erhvervslicenser - altså 7.061 licenser i alt - til 6.382 parkeringspladser.

Det vil sige, at der er uddelt 679 flere licenser, end der er parkeringspladser. Dermed er Vesterbro den bydel i København, hvor der er uddelt flest licenser pr. parkeringsplads.

- I flere områder af byen udstedes flere licenser, end der er lovlige parkeringspladser - fordi der er flere biler tilhørende beboere og erhverv, end der er parkeringspladser. En beboerlicens er på den vis ikke en garanti for en parkeringsplads. Licensen er en dispensation til at parkere til markant reduceret pris i forhold til timetaksten for almindelig parkering i betalingsområdet, lyder det fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Der er altså ingen begrænsninger for hvor mange parkeringslicenser, der udstedes til et område. Der kan også udstedes flere til samme hustand, dog max en pr. person over 18 år i hustanden.

Du kan finde information om licenser og parkeringszoner på Københavns Kommunes hjemmeside.

Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jul på Vesterbro

På Halmtorvet er det slut med at pakke juletræet ind i plastiknet

Alarm 112

Metroens cityring brød sammen i fredagsmyldretiden

112

Dramatik på populært museum: 400 gæster evakueret efter mistanke om brand

Juletid

Juletræssalget på Halmtorvet sikrer jobs til byens udsatte: - Det er hyggeligt og gør hverdagen nemmere

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Vesterbro

Skøjtebanen i Enghaveparken er forsinket

Covid-19

Flere lokale læger tilbyder corona-vaccinen

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Mangel på sygeplejersker For abonnenter

Her er prisen for at stoppe sygeplejerske-flugten

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Butiksliv

Wagyu-butik er åbnet på Vesterbro: - Vesterbroere er klar til at bruge penge på god mad

Vesterbros byliv

Hvis du er vild med kasketter, så vil du være vild med Mads' butik i baggården på Vesterbro

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

Annonce