Annonce
Vesterbro

Droppede vacciner udskyder friheden, men den kan tilvælges frivilligt: Hver tredje under 50 vil takke ja til Johnson

Fire vacciner er godkendt til brug i EU. De to har vi i Danmark fravalgt. Nu kan vi alligevel frivilligt lade os stikke med enten en AstraZeneca-vaccine eller en sprøjte fra Johnson & Johnson og som belønning få større frihed i form af et coronapas, der gælder i mere end 72 timer. Illustration: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Mandag besluttede Sundhedsstyrelsen at udelukke endnu en vaccine fra det danske vaccineprogram mod covid-19. Samme dag valgte Folketingets politikere at gøre det muligt for danskerne alligevel at få en af de to udelukkede vacciner. En ny måling viser, at hver tredje vil takke ja til det tilbud - og ifølge en forsker vil unge mænd formentlig være blandt de, der står først i køen til en af vaccinerne.

Vacciner: For et par uger siden var det Astrazeneca-vaccinen, vi udelukkede fra brug herhjemme. Mandag blev også Johnson & Johnson-vaccinen sat i skammekrogen. Sidstnævnte var den, vi i Danmark havde indkøbt flest doser af - hele otte millioner.

Baggrunden for at udelukke begge fra det danske vaccineprogram er, at risikoen for alvorlige blodpropper som bivirkning ifølge Sundhedsstyrelsen overstiger vaccinernes fordele.

For AstraZeneca-vaccinens vedkommende lyder beregningerne, at én ud af 40.000 vaccinerede risikerer at blive ramt af blodprop. For vaccinerede med Johnson & Johnson-vaccinen er der indtil videre rapporteret blodpropper hos én ud af 500.000 vaccinerede, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen kan være den samme som ved Astrazeneca-vaccinen.

Annonce

Med de risici in mente lyder det fra de danske sundhedsmyndigheder, at vaccinationsprogrammet skrider op til fire uger, og at den sidste dansker derfor kan være vaccineret 22. august.

Det er dog en alt for optimistisk vurdering, lyder det ifølge Politiken nu fra det britiske data- og analysefirma Airfinity. Deres tidlinje viser en helt anden beregning - nemlig at vi i Danmark skal frem til slutningen af det mørke efterår i den kolde ende af november, før alle voksne danskere, der vil det, er vaccinerede. Dermed vil vi formentlig blive et af de sidste lande med fuld vaccinebeskyttelse, lyder det.

Frivillige stik

Nu har politikerne i Folketinget dog åbnet for muligheden for, at danskerne selv skal kunne vælge en af de to ellers udelukkede vacciner til. Skal man tro en ny måling, er det et tilbud, mange danskere vil tage imod.

Hvem skal give de udelukkede vacciner?

Hvis nogle danskere beslutter, at de gerne vil stikkes med en vacciner fra enten Astrazeneca eller Johnson & Johnson, skal der stå personale klar til at give sprøjterne. Det vil ikke komme til at fungere på samme måde som i de eksisterende vaccinationscentre, der er placeret rundt om i landet.

Som situationen ser ud lige nu, bliver det ikke de praktiserende læger, der kommer til at stå med opgaven. I stedet tyder det på, at private aktører skal stå i spidsen for arbejdet - dog uden, at der skal kunne tjenes penge på opgaven. En af dem er virksomheden Practio, der allerede er i kontakt med Sundhedsstyrelsen.

Det kræves, at man forud for vaccinen skal tale med en læge om fordele og ulemper ved vaccinen, ligesom lægen skal foretage en faglig vurdering. Derudover skal den enkelte have et døgns betænkningstid mellem samtalen med lægen og selve vaccinationen.

Ifølge målingen, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken, svarer nemlig hver tredje adspurgte under 50 år, at vedkommende er klar til at blive vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen. Samtidig vil hver fjerde takke ja til vaccinen fra Astrazeneca. Kun halvdelen af respondenterne svarer, at de ikke vil tage imod en af de to vacciner, hvis de fik den tilbudt.

Hos Det Etiske Råd kalder man muligheden for frivillig vaccination med en af de to udelukkede vacciner for problematisk.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et reelt frivilligt valg. Der er jo en gulerod forbundet med det her coronapas, hvor man får mere frihed, og det er jo noget, som vi alle tørster efter, siger rådets formand Anne-Marie Gerdes, der også er overlæge og professor, til TV 2.

Annonce

Unge mænd

I Aarhus står Michael Bang Petersen i spidsen for Hope-projektet, der har til formål at undersøge vores adfærd under coronapandemien. Han fortæller til DR, at vores adfærd i forhold til vaccinerne i høj grad drives af, hvilke anbefalinger de danske sundhedsmyndigheder kommer med, eftersom vi herhjemme generelt har stor tillid til myndighederne.


Vi ved, at unge mænd er mere risikovillige. Samtidig er det de unge, der bliver ramt trivselsmæssigt og derfor tænker, at nu tager jeg nogle sundhedsmæssige sundhedsmæssige risici for at få noget normalitet tilbage.

Michael Bang Petersen, leder af forskningsprojektet Hope


Han har dog også et bud på, hvem der kunne finde på selv at opsøge en af de to udelukkede vacciner trods myndighedernes anbefalinger.

- Så vil unge mænd være en særlig gruppe, for vi ved, at unge mænd er mere risikovillige. Samtidig er det de unge, der bliver ramt trivselsmæssigt og derfor tænker, at nu tager jeg nogle sundhedsmæssige risici for at få noget normalitet tilbage, siger han til DR.

Vælger man at løbe risikoen, er reglerne i forhold til erstatning dog de samme, som hvis ikke de to vacciner var udskrevet af det danske vaccineprogram, lyder det fra Patienterstatningen til DR. Man kan altså stadig søge erstatning, hvis man oplever bivirkninger, der kan kædes sammen med vaccinen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce