Annonce
Alarm 112

Forsvarer: Hjemtaget kvinde er dybt ulykkelig

Advokat Mette Grith Stage, der repræsenterer en af de hjembragte kvinder fra Syrien, interviewes ved ankomsten til Retten i Esbjerg torsdag den 7. oktober 2021. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Advokat vil bede om åbne døre i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.

En af de tre hjemtagne mødre fra en fangelejr i Syrien frygter at skulle være adskilt fra sine børn.

Det siger kvindens forsvarer, advokat Mette Grith Stage, forud for et retsmøde torsdag i Retten i Esbjerg.

Her skal en dommer afgøre, om kvinden skal varetægtsfængsles for at have støttet Islamisk Stat.

Annonce

- Hun er dybt ulykkelig og dybt frustreret ved tanken om at skulle være adskilt fra sine børn, siger advokaten i et interview med TV 2 News.

Forsvareren lægger vægt på, at moren er børnenes "primære omsorgsperson" og har været det under et flere år langt ophold i Syrien.

Mette Grith Stage tilføjer, at retten efter hendes opfattelse bør tage et stort hensyn til børnenes tarv.

Retsmødet afvikles bag lukkede døre, oplyser TV 2 News. Ifølge B.T. nægter kvinden sig skyldig.

Hun er 34 år og er mor til fem børn. Hun sigtes for at have støttet Islamisk Stat siden november 2014. Desuden skal hun i strid med en anden bestemmelse i straffeloven have opholdt sig i konfliktzoner fra 2016.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Karin har en cafebåd bag Fisketorvet:  - Båden binder folk sammen, der opstår små bekendtskaber helt af sig selv

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Politichef: Stor sexafpresningssag blev efterforsket for dårligt

Annonce