Demokrati: Til efteråret skal danskere i alle landets 98 kommuner til stemmeurnerne for at vælge, hvilke politikere der skal repræsentere deres holdninger i kommunalbestyrelser såvel som regionsrådene. Det er dog ikke det eneste valg, der skal stemmes til i år.
De fleste kommuner afholder nemlig også valg til ældreråd. Her kan borgere over 60 år vælge repræsentanter, der skal være deres talerør og rådgive lokalpolitikerne på områder, der vedrører ældre.
Der er bare en udfordring - for der er enorme forskelle på, hvor mange af de ældre, der rent faktisk bruger deres stemmeret.
Hvor Læsøs ældre borgere ved det seneste valg i 2017 flittigt stemte til ældrerådsvalg med en stemmeprocent på hele 76,9, lå Aarhus Kommune i den tunge ende med valgdeltagelse på kun 18 procent. Det er et stort problem, mener man hos landsorganisationen Danske Ældreråd. Særligt fordi man ved, hvad den lave valgdeltagelse typisk skyldes.
Valgformen er nemlig helt afgørende for, hvor mange der bruger deres stemmeret til ældrerådsvalg.
- Uanset valgform bør alle ældre bruge deres stemme til ældrerådsvalget. Det er i alles interesse, at ældrerådene har et solidt mandat og afspejler indbyggerne i kommunen bedst muligt. Jo flere der stemmer, jo større repræsentativitet, siger formand for Danske Ældreråd Inger Møller Nielsen i en pressemeddelelse.
Valgformen er afgørende
Helt konkret viser tallene, at fremmødevalg er det mest effektive, hvis man vil sørge for høj valgdeltagelse. De kommuner, der i 2017 afholdt fremmødevalg til ældrerådene nåede en gennemsnitlig stemmeprocent på 63,8.
Den laveste deltagelse blev derimod målt i de kommuner, hvor valget foregik digitalt. Her stemte 31,8 procent af de stemmeberettigede. Ved brevvalg stemte 43,7 procent af de ældre til valget.
- Selvom fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget giver en stemmeprocent, der er 20-30 procentpoint højere end brevvalg eller digitalt valg, holder man i mange kommuner desværre fast i brevvalg og digitalt valg, fordi man opfatter disse valgformer som mindre ressourcekrævende. Det er et demokratisk problem, siger Inger Møller Nielsen.
Status quo i Aarhus
I Aarhus Kommune har den meget lave valgdeltagelse i 2017 fået kommunens ældreråd og Sundhed og Omsorg til at reagere. Sammen har de foreslået fremmøde som valgform til ældrerådsvalget i år i håb om at højne valgdeltagelsen. Det er dog ikke lykkes at få gennemført.
I foråret lød det derfor således i en pressemeddelelse fra Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet Aarhus:
"Ønsket om valg på samme sæt og vis som byrådsvalget er imidlertid blevet klart afvist af Den Kommunale Valgbestyrelse, som består af politikere, med borgmester Jacob Bundsgaard (S) som formand. Ønsket blev også afvist for fire år siden.
Ældreråd
I alle landets 98 kommuner findes et ældreråd, der mindst hvert fjerde år skal vælges af kommunens borgere over 60 år. Nogle steder kaldes ældreråd også for seniorråd.
Rådet rådgiver kommunalbestyrelsen på områder, der vedrører ældre.
Ældrerådene rådgiver ikke kun om kommunens egne initiativer, men arrangerer også borgermøder og kommer selv med forslag til nye initiativer på ældreområdet.
Det ærgrer os. Valgbestyrelsen lægger vægt på praktiske forhold og en mulig smitterisiko til efteråret. Det var ellers nogle forhold, Sundhed og Omsorg sammen med Ældrerådet har været klar til at finde løsninger på. Demokrati må gerne være en udfordring og en høj stemmeprocent er vigtig.
Det styrker nemlig først og fremmest Ældrerådets legitimitet som talerør for kommunens +60 årige, og øger dermed byrådets og andres lyst og interesse i at lytte til Ældrerådet."
Behov for lovændring
Andre kommuner har dog besluttet at skifte valgform. I alt 15 kommuner skifter i år til fremmødevalg, og derfor afholdes 52 af årets 90 ældrerådsvalg på denne måde.
Inger Møller Nielsen, formand for Danske ÆldrerådDet er selvfølgelig positivt, at flere kommuner skifter til fremmødevalg, men det er stadig ikke godt nok, at rigtig mange kommuner fortsat bruger nogle valgformer, som de ved, giver en lav stemmeprocent.
De resterende kommuner anvender dog fortsat enten digitalt valg, brevvalg eller en kombination af forskellige valgformer.
- Det er selvfølgelig positivt, at flere kommuner skifter til fremmødevalg, men det er stadig ikke godt nok, at rigtig mange kommuner fortsat bruger nogle valgformer, som de ved, giver en lav stemmeprocent. Vi skal have alle kommuner med, og derfor mener vi også, at der er behov for en lovændring, så ældrerådsvalg skal afholdes som fremmødevalg samtidig med kommunal- og regionsvalg, siger Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd.