Annonce
Alarm 112

Mand med gevær måtte gasses ud af lejlighed i Nuuk

Under politiets efterforskning af en potentielt farlig hændelse i den nordvestlige del af Nuuk blev borgere i området bedt om at holde sig inden døre. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Politiet i Grønland skød gas ind i lejlighed for at tvinge en 36-årig mand, som havde truet med et gevær, ud.

Et flere timer langt drama i Nuuk er afsluttet, efter at politiet har anholdt en 36-årig mand i en lejlighed i den nordvestlige del af byen.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse natten til tirsdag dansk tid.

Politiet modtog klokken 14.26 lokal tid en anmeldelse om, at en mand i en lejlighed i området omkring vejen Paarnat kunne være til fare for andre på baggrund af trusler, han havde fremsat.

Annonce

Truslerne var også rettet mod politiet.

Politiet forsøgte gennem tre timer at tale manden til ro. Det lykkedes ikke, og derefter afspærrede politiet området ved den 36-åriges lejlighed.

Det skete, fordi politiet frygtede, at manden kunne udgøre en fare for andre, hvis han gjorde alvor af sine trusler.

- Klokken 20.31 valgte politiet at skyde gas ind i lejligheden for at tvinge manden ud, skriver politiet i nattens pressemeddelelse.

Knap en time senere blev personen anholdt og sigtet for trusler mod politiet.

Politiet anser derfor den "potentielt farlige hændelse" for afværget.

- Alle afspærringer i området er ophævet. Borgerne kan igen færdes trygt i området, står der i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ditte fik stjålet sin hund midt på gaden: Nu er mopsen Åse hjemme igen

112

Så gik den ikke længere: Politiet snuppede 26 cyklister ved farlig passage

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Alarm 112

En person er anholdt efter dødelig togpåkørsel i København

Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce