Annonce
Erhverv

Helena glæder sig til at overtage sin fars malkekøer og 215 hektar jord: - Jeg er glad, når jeg er sammen med mine damer

Helena Volsmann Jørgensen elsker livet som landmand. Samværet med Højvangs 170 jerseykøer er noget, der altid bringer smilet frem hos hende. Foto: Birgitte Carol Heiberg
25-årige Helena Volsmann Jørgensen er uddannet landmand og vil gerne overtage sin fars gård, der ligger ved Gislev på Fyn.

Muh. Muh. Muh. Muh. Malkekøerne på gården Højvang uden for Gislev på Fyn snakker lystigt, mens de en efter en hjemmevant går om bord i gårdens stålblanke malkerobot. De køer, der er færdige med malkningen, går videre med dagens gøremål. Det indbefatter blandt andet en tur med gårdens velfærdsbørste, der børster køerne på hovedet og på ryggen. Rullen er populær, så det gælder om at holde sig til.

25-årige Helena Volsmann Jørgensen storsmiler ved synet af en jerseyko, der tydeligt nyder børsteturen. Hun hilser på koen og går videre ad staldgangen:

- Det er bare så skønt at komme herover, for damerne er altid glade. De vil så gerne snakke. De ved, jeg kommer for at gøre det godt for dem. Det er altså svært at sige nej til. Det er jo mine kommende damer.

Annonce

Heldigvis skal Helena kun gå få meter for at sige hej til de glade jerseykøer. Hun bor nemlig i gårdens stuehus. Det har tilhørt hendes bedsteforældre. De drev gården, indtil Helenas forældre overtog den. Forældrene bor på en ejendom, der ligger tæt ved indkørslen til gården. Her er Helena vokset op.

Økonomisk slagkraft

Hun kender derfor gården og markerne ind og ud og har et nært forhold til stedet. Hun er uddannet landmand og drømmer om på sigt at overtage Højvang. Helenas far, Klaus Jørgensen, er 52 år, så der er heldigvis tid at løbe på. Den tid bruger hun på at dygtiggøre sig som landmand. For øjeblikket er hun i færd med at fokusere på det økonomiske aspekt i det at drive et landbrug.

- Det at drive en gård er virkelig kapitaltungt. Derfor er det vigtigt at have forståelse for økonomien i at drive et landbrug. Det giver også en god ballast, hvis jeg en dag skal i banken om bede om et lån, forklarer hun.

Helena arbejder til dagligt i rådgivningsvirksomheden Landbosyd, hvor hun beskæftiger sig med virksomhedsøkonomi. Hun hjælper til på gården i weekenderne, og hvis der opstår et akut behov. Derudover bliver hun taget med på råd, når hendes far træffer beslutninger, der påvirker gårdens fremtidige drift.

Helena og Højvang

Helena Volsmann er 25 år. Hun er uddannet landmand fra Dalum Landbrugsskole i Odense. Hun er desuden uddannet agrarøkonom.

Højvang ligger uden for Gislev på Midtfyn.

Gården har 170 malkekøer plus opdræt. Der er tale om jerseykøer. De producerer mælk med et det rette fedt og proteinindhold.

Højvang leverer mælk til Arlas mejerier.

Derudover har gården 215 hektar jord, som fortrinsvis bliver brug til at dyrke afgrøder, der indgår i foderet til malkekøerne.

- Min far og jeg arbejder godt sammen. Vi har de samme grundidéer til, hvad et landbrug er, og hvordan det skal drives. Vi fokuserer meget på dyrevelfærd. Hvis dyrene ikke har det godt, producerer de ikke mælk. Derfor foregår det først og fremmest på dyrenes præmisser. De skal have det godt, ellers kan det være lige meget, siger Helena.

Vi fokuserer meget på dyrevelfærd. Hvis dyrene ikke har det godt, producerer de ikke mælk.

Helena Volsmann Jørgensen

Højvang er et konventionelt landbrug, og det har Helena ikke noget ønske om at ændre. Hun har ikke behov for at producere økologisk mælk, men hun har det godt med, at andre gør det. Hun mener, at samfundet har brug for kød- og mælkeprodukter fra mange leverandører. Det store udvalg kommer nemlig forbrugerne til gode, og det er med til at holde landbruget og ikke mindst udviklingen i gang:

En jerseyko får en  børstetur med en af gårdens velfærdsruller. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Gården har også tyrekalve. De skal være med til at sikre gårdens fremtidige jerseykøer. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg bliver lidt træt af den der lejropdelte diskussion. Vi kan helt sikkert lære noget af hinanden, og forbrugernes adfærd viser jo, at der er behov for begge varianter. Vi driver et konventionelt landbrug, men det betyder jo ikke, at vores dyr har det dårligere. Tværtimod. Vores mål er også at sende et godt produkt af sted til forbrugerne. De skal kunne drikke vores mælk uden at skulle spekulere over dyrevelfærd - eller klimaet for den sags skyld.

Annonce

Foder og malkerobot

Bæredygtighed er en del af dagligdagen på Højvang. Gårdens 215 hektar jord bliver brugt til at dyrke græs, byg, hvede, majs og frøgræs, som indgår i køernes foder. Foderet består derudover af græs, majs, mineraler, soja og rapskage. Sojaen er en af de helt store klimaskurke, men på grund af det høje proteinindhold er den svær at komme uden om. Det betyder dog ikke, at håndklædet bliver kastet i ringen.

Helena Volsmann Jørgensen vil gerne overtage sine forældres gård. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Køerne står i kø og kan selv finde vej til malkerobotten. Robotten er med til at frigøre en masse tid for medarbejderne. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- I år kører vi et forsøg med ærter i køernes foder. For et par år siden forsøgte vi os med hestebønner. Det var i tørkeåret 2018, så en stor del af høsten gik tabt. Jeg så gerne, at vi gik væk fra soja. Den holdning deler min far, og det er ham, der har sat foderforsøgene i værk. Dengang han tog sin uddannelse, var der ikke fokus på klima og bæredygtighed. Det betyder dog ikke, at udviklingen på gården er gået i stå. Tværtimod. Det er en gård i udvikling. Eksempelvis fik vi ret tidligt malkerobot. Den frigiver virkelig meget tid, som kan bruges andre steder, fortæller hun.

Helena tror på, at fremtidens spisebord også indeholder kød- og mælkeprodukter. Derfor er det vigtigt, at bæredygtighed bliver en fast del af landbrugets mindset. Det er det ifølge hende allerede. Der bliver bare talt for lidt om det:

- Her på gården er vores udgangspunkt jo, at vi driver et landbrug med malkekøer. Det er det, vi lever af, og det skal vi så få gjort så bæredygtigt som muligt. For mig er det et grundvilkår. Jeg ville ikke være interesseret i at overtage en gård, der ikke arbejdede på at finde bæredygtige løsninger.

Når det er sagt, er der også en fremtidig hverdag, der skal passes. For Helena indeholder den 170 glade malkekøer. Det er i sidste ende derfor, hun blev landmand, og selvom Højvang ikke hører til blandt de største landbrug, ønsker hun det ikke anderledes.

- Jeg kan lide min fars besætning, som den er. Den er stor, men lille nok til, at jeg kender damerne og kan huske, hvem der er i familie med hvem. Nærheden med dyrene er det, der betyder noget for mig. Jeg vil drive et landbrug og ikke en industri, siger hun.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Annonce