Annonce
Klumme

Himmelske toner i Sct. Matthæus Kirke

Sct. Matthæus Kirke. Foto: Githa Schultz

Hvor er vi heldige i Danmark med frisindede folkekirker, der bruges i mange andre kunstneriske eller musikalske sammenhænge end kun lige til at prædike Guds ord.

26. maj sang sopranen Philippa Cold tyske Lieder af Gustav Mahler og Richard Wagner akkompagneret af Philip Schmidt-Madsen på orgel.

Der er noget med tyske Lieder, eller kunstviser som de også kaldes, der er så smukt, rørende, melankolsk, farvestrålende fortællende og poetisk. På et sprog i få ord, der ellers kan lyde hårdt med lange grammatiske kontruktioner i tale. Mahler og Wagner, så vidt forskellige komponister – den ene bombastisk og voldsom til tider og den anden med vidunderlige blide stemninger og et vist mørke.

Annonce

Men komponisternes Lieder i kirken gik hånd i hånd og komplimenterede hinanden smukt denne aften.

Gæsterne i kirken sad bænket i hver sin side, og kiggede man rundt, sad flere og nød Philippa Colds smukke røst med lukkede øjne. En stemme, der også føltes som en varm, guddommelig, kærlig svøbe og Philip Schmidt-Madsens akkompagnement på orgel som fløjl, rislende bække og lege i øregangene.


Kirkerne har bare en ro over sig i utroligt smukke omgivelser med højt til loftet, hvor tonerne også når rundt.

Githa Schultz


Selvom vi allerede har betalt entrebillet via kirkeskatten, er det jo ikke gratis at opleve koncerter. Og heldigvis for kirkegængerne bliver der tildelt penge via fonde og hvilket fantastisk næstekærligt system med fonde, der sponsorerer for eksempel kirkekoncerter, der ikke skelner til din tro – du skal bare vise dit coronapas for at komme ind i disse tider.

Og samtidig et arrangment gratis for kirkegængerne, også selvom du ikke er medlem af Folkekirken og betaler din kirkeskat. I 1990 var der 90 % medlemmer af Folkekirken i Københavns Stift og i 2020 var der 56,8 % medlemmer. En hul, tom og sørgelig udvikling i en tro i dagens Danmark og mange årtier tilbage, der ellers respekterer din personlige frihed, og hvor der er plads til menneskelige fejltagelser, uden du bliver fordømt eller straffet, selvom du til tider bryder et af De Ti Bud.

Sct. Mætthæus Kirke har efter min smag den bedste og mest spændende præst, der ikke gør meget larm ud af sig selv, men er psykisk tilstedeværende, lytter aktivt og med hjertet og har en god fornemmelse for mennesket. Birgitte Kragh Engholm hedder hun.

Og hvor har man bare lyst til at lytte til hendes prædikener, ud over at kirken inviterer til mange fine arrangementer ved siden af de faste kristne ritualer. Sjælefulde og åndelige, musikalske, spændende arrangementer uden at man føler sig indoktrineret af Folkekirken som religion, selvom det jo er Guds Hus, der lægger lokaler til. Og kirkerne har bare en ro over sig i utroligt smukke omgivelser med højt til loftet, hvor tonerne også når rundt.

Koncerten med Phillipa Cold og Philip Schmidt-Madsen var en oplevelse, hvor superlativer ikke rækker. Hold øje med, hvad I kan risikere at gå glip af, hvad angår musikalske og kunstneriske oplevelser, næste gang Sct.Matthæus Kirke eller nogle af de andre kirker i lokalområdet inviterer indenfor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce