Annonce
Sport

Holger Rune skal op mod 25-årig amerikaner i Indian Wells

Ernesto Escobedo fra USA bliver Holger Runes modstander i første runde af BNP Paribas Open, der spilles i Indian Wells i Californien. (Arkivfoto). Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Den danske tennisspiller får en på papiret overkommelig modstander i sin kamp ved stor turnering i USA.

Tennistalentet Holger Rune skal op mod kvalifikationsspilleren Ernesto Escobedo fra USA i første runde af den store Indian Wells-turnering i Californien.

Det fremgår af turneringens hjemmeside natten til torsdag.

Den 25-årige Escobedo er nummer 178 på verdensranglisten, mens den 18-årige dansker er nummer 124.

Annonce

Det er første gang, at de to står over for hinanden. Kampene i første runde afvikles torsdag og fredag, men tidspunktet for Runes kamp kendes endnu ikke.

Escobedo kvalificerede sig til hovedturneringen med en sejr på 6-2, 6-4 over Mikhail Kukushkin fra Kasakhstan, der er rangeret som nummer 149.

Skulle det lykkes for Rune at vinde, står det allerede klart, at modstanderen i anden runde bliver den 13.-seedede chilener Cristian Garin, der er oversidder i første runde.

Holger Rune fik et wildcard til turneringen, der anses for at være den største efter de fire grand slam-turneringer.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Karin har en cafebåd bag Fisketorvet:  - Båden binder folk sammen, der opstår små bekendtskaber helt af sig selv

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Annonce