Annonce
Bolig og livsstil

Inges køkken: Crumble med marcipan

Foto: Skovdalnordic.com

Der er en helt speciel grund til, at jeg lod decembers madskole med marcipan fortsætte ind i januar. For måske har du købt for meget marcipan til jul, og det er selvfølgelig sagt i spøg, for man kan jo ikke få for meget marcipan, vel? Men har du alligevel en rest, så brug den i en crumble, som er den perfekte madspildskage. På den måde undgår du madspild, som der jo er højsæson for i julen.

Du kan skifte de grovvalsede havregryn ud med alle mulige slags mysli eller forskellige former for nødder, som du måske også har en rest af. Det kan være mandler, valnødder eller hasselnødder.

Ingredienser

  • ½ dl ahornsirup
  • 200 g marcipan
  • 100 g grovvalsede havregryn
  • 50 g finvalsede havregryn
  • 50 g hele mandler
  • 300 g blåbær eller anden frugt
  • Evt. cremefraiche

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 grader.

Bland ahornsirup, marcipan, havregryn og mandler sammen.

Fyld formen med blåbær.

Top med marcipanmassen med gryn og nødder og sirup.

Bag i 20 minutter til crumblen er gylden.

Tip: Server med cremefraiche.

Annonce

Mest læste

Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce