Annonce
Bolig og livsstil

Inges køkken: Suppe med kylling, grøntsager og kokosmælk

Suppen kan holde sig tre dage på køl, og ellers kan den fryses. Foto: Skovdalnordic.com
Sådan laver du en lækker udgave af den berømte kyllingesuppe mulligatawny.

Jeg ved godt, at denne suppeopskrift er krævende, men den er alle anstrengelserne værd. Opskriften er en variation af den berømte kyllingesuppe mulligatawny, der stammer fra det sydlige Indien og blev adopteret af briterne i begyndelsen af 1800-tallet.

Når du har lavet den et par gange, kan du begynde at lave din egen udgave ved at variere ingredienserne. Personligt foretrækker jeg at bruge ovnstegte kyllingelår. Husk at fjerne skindet.

Der bliver en god portion suppe ud af denne opskrift, så du skal have fat i en stor gryde. Suppen kan holde sig tre dage på køl, og ellers kan den fryses.

Annonce

Ingredienser

2 spsk. oliven- eller rapsolie

1 stort pillet og finthakket løg (200 g)

5 fed hvidløg (30 g) (pillet og knust/finthakket)

20 g ingefær (hvis den er frisk, skal den være finthakket)

2 spsk. salt

25 g garam masala (krydderiblanding)

25 g smør

500 g kyllingebryst uden skind eller en kogt eller stegt rest uden skind

1 stor gulerod i små tern (250 g)

1 medium sødkartoffel med eller uden skræl i små tern (350 g)

1 medium squash i små tern

2 dåser hakkede tomater

250 g skyllede røde linser

1 liter kyllingebouillon

1 liter vand

1 dåse kokosmælk (400 g)

1 spsk. æblecidereddike - kan udelades

Annonce

Sådan gør du

Begynd med at få styr på alle ingredienser ved at have dem forberedt og klar. Der er et fransk udtryk, der hedder ”mise en place”. For alle grøntsager i tern gælder det, at de skal være en centimeter. Er de ikke det, så ændrer det kogetiden på suppen.

Hvis du bruger frisk kyllingekød, så begynd med at stege kyllingebrysterne i lidt olie på en pande. De skal brunes på begge sider og derefter bages 25 minutter i ovnen ved 220 grader. Efter at have kølet i cirka 10 minutter skæres kødet ud i mindre mundrette stykker. Hvis du bruger en rest kyllingekød, så skal det bare skæres ud.

Kom olie i en gryde og varm op til høj varme. Kom løg, hvidløg og ingefær i sammen med salt. Rør rundt i et par minutter. Når det tager farve, så skru ned for varmen.

Tilsæt krydderiet garam masala og bland godt. Rør i et halvt minut.

Tilsæt smør og kylling og rør i tre sekunder.

Tilsæt linser og rør i tre sekunder. Husk, at de skal være skyllede.

Tilsæt gulerod og sødkartoffel og rør i tre sekunder.

Tilsæt hakket tomat.

Til sidst tilsættes først bouillon og så vand og kokosmælk. Bland godt. Skru op for varmen, til det koger.

Skru ned og lad det simre i 10 minutter.

Tilsæt squash og lad det simre i yderligere fem minutter.

Tjek, om suppen mangler salt, og om grøntsagsternene er møre.

Til sidst tilsættes æblecidereddike i små mængder ad gangen.

Kan serveres med en skål ris eller bulgur.


Tip: Prøv at anrette med friske æbletern.

Surdejsbrød med bacon passer godt til suppen. Foto: Skovdalnordic.com
Annonce

Baconbrød

Kylling og bacon går godt i spænd.

Hvem kan ikke godt li' en sandwich med kylling og bacon? Derfor har jeg valgt at ledsage kyllingesuppen med et godt surdejsbrød med bacon. På den måde bliver suppen et helt måltid - også for dem, som er vant til at spise kød til aftensmåltidet.

Annonce

Ingredienser

4 stk. surdejsbrød

25 g smør

75 g ost efter eget valg

Timian

80 g bacon

Annonce

Sådan gør du

Smør brødet på begge sider, riv osten over og drys med timian.

Læg skiver af bacon over.

Bag i ovn ved 220 grader cirka 15 minutter.

Ovne er meget forskellige, så tjek brødet, som skal være crunchy.

Server brødet til suppen.


Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Bolig og livsstil

Flemming Møldrup er glødende bålentusiast: - Der sker noget med samtalen, når man sidder om et bål

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce