Annonce
Vesterbro

Istedgade til kamp mod støj: Det er eksplosionsagtige brag

Mette Lion Halbæk mener, at ejerne af de larmende køretøjer burde tage mere hensyn til omgivelserne. Foto: Mynthe Villadsen
Larmende motorcykler og biler vækker beboere i Istedgade om natten. Nu samler de underskrifter for at få politikerne i tale.

I Istedgade er en gruppe beboere så trætte af larmende motorcykler og biler, at de har startet en underskriftsindsamling, som skal få politikerne til at skride til handling.

De gasser op, så det giver genlyd. Det er eksplosionsagtige brag

Mette Lion Halbæk

Kvinden bag initiativet, Mette Lion Halbæk, er rigtig træt af, at hun ikke kan have vinduerne mod gaden åbne.

- Man kan godt komme til at føle sig indespærret. Jeg får også ødelagt min nattesøvn, og jeg har endda soveværelse ud til gården. Men lyden er så høj, at jeg vågner med et sæt, fortæller hun.

Annonce

Mette Lion Halbæk understreger, at det ikke handler om den almindelige og forventelige trafikstøj, man oplever i storbyen.

- Jeg har ikke noget imod, at folk køre på motorcykler eller i store biler. Problemet er dem, der har fået tilføjet ekstra udstyr, der får dem til at larme ekstra meget. De gasser op, så det giver genlyd. Det er eksplosionsagtige brag, siger Mette Lion Halbæk.

Det bliver værre og værre

I 30 år har hun boet på Vesterbro. Siden 2009 har hun haft sin lejlighed i Istedgade og er vant til det larmende byliv. Men de ekstremt støjende motorcykler og biler oplever hun som et stigende problem.

Hun har tidligere kontaktet Teknik- og Miljøforvaltningen i håb om at få gjort noget ved sagen.

- De anbefalede mig at skrive til justitsministeren, fordi det var politiet, der skulle gøre noget. Det gjorde jeg, selv om jeg godt vidste, jeg nok ikke ville få en skid ud af det. Det gjorde jeg heller ikke, fortæller Mette Lion Halbæk.

Derfor håber hun, at underskriftsindsamlingen kan få politikerne i tale, så der kan findes et problem på løsningen.

- Det vil være rigtig fedt, hvis vi kunne komme op på 500. Den skal afleveres til alle partier i borgerrepræsentationen. Det må være en politisk løsning i samarbejde med borgere og politi, siger hun.

Annonce

Støjradar der sender bøder

En fremtidig løsning kunne være en støjradar, som man har forsøgt sig med i Frankrig. I byen Villeneuve-le-Roi udenfor Paris har man placeret en støjradarer i en lygtepæl, som registrerer køretøjer, der larmer mere end det tilladte. Ifølge en artikel hos norske Dagbladet, har forsøget kørt i to år og været så stor en succes, at det nu bliver bredt ud til flere franske byer.

Det er en underlig mentalitet, at man er pisseligeglad med sine omgivelser

Mette Lion Halbæk

Efter nogle flere tests og en juridisk gennemgang, vil de franske myndigheder kigge på muligheden for, at ejerene af de larmende køretøjer automatisk får en bøde med posten, når de bliver fanget af støjradaren. Præcis som vi kender det med fartbøde.

Det er sådan en løsning, Mette Lion Halbæk håber, der kan findes frem til. For hun er godt træt at opførelsen fra ejerne af de højtbrummende biler og motorcykler.

- Det er en underlig mentalitet, at man er pisseligeglad med sine omgivelser, sig hun.

Hvis du oplever de samme problemer som Mette Lion Halbæk, finder du underskriftsindsamlingen her: Indsats på Istedgade mod biler og mc'er, der bryder støjgrænsen.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Halloween

Sara skræmmer Vesterbros børn til halloween: Det er her magien starter

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Halloween

Det kan du lave til halloween på Vesterbro: Gåder i Saxogade, vampyrfilm og hjemsøgte forlystelser

Kultur

Nu er der kun 24 tilbage: Få unikt indblik i Vesterbros sidste brune værtshuse

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Støj

Eva-Sabrina er træt af larmende fejemaskiner tidligt om morgenen: - Det slider på mig

Byliv

Efter lang tids renovering: Snart kan du igen bade i lokalt bassin

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Parkeringspladser

Sharif bruger 30-50 minutter på at finde en parkeringsplads: Der bør kun gives én p-licens per husstand

Debat

Vesterbro mangler et nyt lyst og indbydende bibliotek og kulturhus

Hærværk

Flere biler udsat for hærværk tæt på Halmtorvet

Debat

Enhedslisten er klar til at skabe flere åndehuller til Vesterbro

Annonce