Annonce
BYLIV

Ja! Vesterbro er flot repræsenteret på Københavns Museums spritnye udstilling

Den Hvide Kødby er blandt andet med på Københavns Museums nye udstilling 'Byen på tegnebordet' sammen med seks andre bygninger og byrum fra Vesterbro. Foto: Jens Markus Lindhe

Københavns Kommune slår dørene op og inviterer dig ind hos dem, der har tegnet konturerne af det København, som vi kender i dag. Du kan blandt andet høre historien om Enghaveparken og Den Hvide Kødby samt se arkitekturtegninger og billeder af det ’gamle’ København – og af hovedstaden i dag.

For Københavns Kommune trækker nemlig på historien i den spritnye udstilling ’Byen på tegnebordet’, der består af 180.000 arkitekttegninger af københavnske byggerier.

Med i selve udstillingen er Kødbyen, der er udpeget som et nationalt industriminde, som i dag betegnes som et hovedværk i dansk arkitektur. Du har rig mulighed for at se arkitekturtegninger og billeder fra Kødbyens helt unge dage, hvor områdets primære funktion stadig var slagteri og engroshandel med kød.

Annonce

For besøgende vil der også være mulighed for at se tegninger af Enghaveparken, der i år modtog arkitektforeningens pris ’Årets Arne’. Yderligere vil udstillingen rumme Øksnehallen, Gasværksvejens Skole, Vesterbro Brandstation, Halmtorvet samt Vesterbro Ungdomsgård.

Vil du også have gang i bentøjet samtidig med oplevelsen, kan du komme på byvandring på Vesterbro, hvor bygninger fra udstillingen kan ses.

Du kan læse mere om udstillingen på Københavns Kommunes hjemmeside.

_

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce