Annonce
Indland

Johnson-vaccine udløser yderst sjældent akut nervebetændelse

I Danmark er 46.461 personer blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Der er rapporteret 108 tilfælde af syndrom blandt 21 millioner vaccinerede med Johnson & Johnson-vaccine.

En coronavaccine fra firmaet Johnson & Johnson kan i meget sjældne tilfælde betyde, at vaccinerede rammes af syndromet Guillain-Barré. Det er en akut opstået nervebetændelse.

Det vil vaccinens produktinformation nu blive opdateret med. Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på sin hjemmeside.

Der er fundet 108 tilfælde af syndromet blandt 21 millioner vaccinerede i verden. Der er registreret et dødsfald blandt de tilfælde.

Annonce

Guillain-Barré er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne.

Ofte er de første symptomer en prikkende eller brændende fornemmelse i fødderne.

Der kan også tidligt i forløbet være smerter i ryggen eller mellem skulderbladene, men lammelser bliver hurtigt det dominerende symptom.

Hvis man oplever disse symptomer, opfordrer EMA til, at man straks søger læge.

Link til meddelelse fra EMA

Den minimale risiko for at blive ramt af syndromet har ikke medført ændringer i forhold til anbefalingen af vaccinen.

EMA vurderer fortsat, at fordelene ved vaccinen opvejer bivirkningerne.

For nylig blev vaccinen fra AstraZeneca også udstyret med en advarsel om, at der er risiko for, at vaccinerede i meget sjældne tilfælde kan blive ramt af syndromet.

Der har til gengæld ikke været rapporteret nogen tilfælde for personer, der er blevet vaccineret med Pfizer eller Moderna.

Johnson & Johnson og AstraZeneca er ikke en del af det offentlige vaccinationsprogram i Danmark, men er mulige at få i en tilvalgsordning.

I Danmark er 46.461 personer blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

Samtidig har 151.325 fået et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvoraf 1356 har fået begge stik med vaccinen.

AstraZeneca var frem til starten af marts en del af det offentlige vaccinationsprogram.

Vaccinen blev taget ud, da der blev opdaget sjældne tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede.

Af samme årsag blev Johnson & Johnson-vaccinen ikke en del af det offentlige program, da den blev godkendt, men har kun været tilgængelig i tilvalgsordningen.

/ritzau/

Annonce
Sundhed

Ældre får ikke besøg - og raske bliver ikke udskrevet: Sådan rammer sygeplejerske-strejken i København

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sygeplejerskernes strejke

Sygeplejerske-strejken breder sig: 'De betyder umindeligt meget. Alle andre er jo døde'

Lights on Vesterbro

Helt vildt: De giver koncert i sexshop

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Klumme

Livskvalitet er natur, ikke dyr udsigt!

Sygeplejerskestrejke

Ældre lider under sygeplejerskestrejke på Vesterbro

Folkehuset Absalon

Sommer-workshop: Keramik i lange baner hos Folkehuset Absalon

Vesterbro

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Loppemarked

Slut med Onkel Dannys Plads: Populært loppemarked flytter

Vaccine

Ny adresse: Øksnehallen lukker snart ned for vacciner

Corona

Nybagt mor til lille Felix: Jeg vil overveje vaccinen

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Kunst

Det vidste du ikke: Havneholmen har hemmeligt kunst-rum

Annonce