Annonce
Vesterbro

Kom med og mød Frank med VesterbroLIV

Mød Frank Erichsen, når han sammen med VesterbroLIV og Skomagerkareen fortæller om, hvad vi alle kan gøre for at fylde Vesterbros gårdhaver med mere vildt. Foto: René Mølskov
Meld dig ind i VesterbroLIVs facebookgruppe og mød Frank Erichsen, når vi sammen inviterer til fyraftensmøde i en gårdhave på Vesterbro.

Er du vild med vild natur? Så skal du være med, når VesterbroLIV sammen med Skomagerkarreen og Frank Erichsen fra TV-programmet Frank & Kastanjegården arrangerer åben gårdhave 28. juni.

-Vi er jo efterhånden mega-stolte af vores gård. Nu blomstrer ukrudtet, fordi vi ikke længere slår græsset. Vi glæder os til at vise vores vilde gårdhave frem og forhåbentligt bliver andre inspireret af det, siger Marinanne Black fra Skomagerkarreen.

Frank Erichsen er igen på Vesterbro for at få overtalt hele bydelen til at være med til at skabe mere vildt grønt i Vesterbros gårdhaver. Foto: René Mølskov

Allerede sidste sommer beskrev VesterbroLIV, hvordan Skomagerkarreens gårdlaug havde bestemt sig for at lade naturen få bedre plads. Ud med plæneklipperen. Væk med det frisrede og 'unaturlige' grønne. Ind flyttede i stede selvsået ukrudt, vilde blomster og kort efter også en meget større variation af insektliv. Nu har de lavet et kvashegn, så al biomassen bliver i gården og drømmen om at få besøg af et pindsvin lever endnu.

Annonce

Besøg fra Kastanjegården

Frank Erichsen, der er kendt fra flere DR-programmer, senest Frank & Kastanjegården, kontaktede tidigere i år VesterbroLIV i jagten op en stærk allieret i kampen for at lade den vilde natur få en mere markant plads på Vesterbro.

Alliancen involverer dog i høj grad også så mange vesterbroere, som overhovedet muligt. For kun sammen kan det lykkes at vise både resten af hovedstaden og resten af landet, at vesterbroerne både kan og vil skabe vild natur midt i hovedstaden.

Frank Erichsen er desuden netop blevet udnævnt som rådgiver for FN, hvor han skal rådgive om beskyttelse og genoprettelse af naturen verden over.

Projektet om mere vil natur på Vesterbro, hvor VesterbroLIV og Frank Erichsen samarbejder med hele Vesterbro, bliver dokumenteret til et kommende tv-program. Foto: René Mølskov

- Det handler dels om at skabe umiddelbare levesteder her og nu for insekterne. Men på den lange bane handler det også om en bevidstheds-skabelse, der får os til at ønske mere natur i vores land. Og det tænker jeg starter rigtig godt i baggårdene, sagde Frank Erichsen, da han sidst mødtes ved VesterbroLIV for at tale om projektet.

Annonce

Fælles frøindsamling

For et par uger siden inviterede VesterbroLIV til blomsterfrø-uddeling på Enghave Plads, hvor særligt de sommerfugle-venlige blomsterarter hurtigt fik ben at gå på. Men det skal være endnu vildere, og derfor skal vi senere på året ud og samle frø sammen. Det kan du høre meget mere om, når Skomagerkarreen i Viktoriagade åbner dørene til en af de helt vilde baggårde på Vesterbro.

Frank Erichsen er også med, og han vil blandt andet fortælle meget mere om de vilde planer for at gøre Vesterbro grønnere. Blandt andet løfter han også sløret for et arrangement senere på året, hvor vi sammen med Frank laver en frøindsamling med vilde vesterbrofrø, der kan plantes i baggårde og på altanerne.

- Det er lidt ligesom når man spiser, så skal man tage ud på en bondegård for at se, hvad det virkelig handler om. Man skal ikke nøjes med at tage det i køledisken nede i supermarkedet. Det er lidt det samme her, så i stedet for bare at købe en pose frø, så skal man tage med ud og samle frø og lære lidt mere om det, siger Marianne Black.


- Det er lidt ligesom når man spiser, så skal man tage ud på en bondegård for at se, hvad det virkelig handler om.

Marianne Black


Sæt kryds i kalenderen 28. juni kl. 16.30 til 17.30 og meld dig til arrangementet via den begivenhed, som VesterbroLIV har lavet på facebook. Se mere i facebookgruppen "Giv os naturen tilbage på Vesterbro".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce