Annonce
Erhverv

Landbrug & Fødevarer skal granskes efter sag om sexisme

Landbrug. Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
I forlængelse af direktørs opsigelse har Landbrug & Fødevarer valgt at starte undersøgelse af arbejdskultur.

En ekstern undersøgelse skal se nærmere på blandt andet arbejdskulturen i Landbrug & Fødevarer.

Det oplyser erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen kommer i forlængelse af, at den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, har opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Annonce

Det har hun begrundet med uenighed med den øverste politiske ledelse om håndteringen af sagen om sexisme i DanBred, som Landbrug & Fødevarer er hovedaktionær i.

- I forlængelse af Anne Arhnungs opsigelse har jeg bedt om, at der igangsættes en ekstern undersøgelse af governance og arbejdskultur i Landbrug & Fødevarer, siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.

- Det er et ønske fra min side, at vi kommer til bunds i det her og tør se indad. Netop for at sikre, at vi bedst muligt forebygger og håndterer sager om grænseoverskridende adfærd, herunder sexisme og krænkelser, siger han i pressemeddelelsen.

Sagen i DanBred handler om Thomas Muurmann Henriksen, forhenværende administrerende direktør i DanBred. Han havde i flere år udvist interesse for yngre, kvindelige ansatte til firmafester.

Landbrug. Foto: Mette Mørk/Ritzau Scanpix

Efter en hurtig undersøgelse af en konkret fest konkluderede bestyrelsen, at der skulle sættes en stopper for Thomas Muurmann Henriksens "uacceptable adfærd".

Det fik dog ingen betydning for hans job, som han fik lov at blive i. Efter en kort periode blev han sagt op. Kort tid efter blev hele bestyrelsen i DanBred skiftet ud.

I en pressemeddelelse udsendt af Anne Arhnung siger hun, at "toneangivende valgte i formandskabet" ikke har lyttet til hende i forbindelse med håndteringen af sexismesagen.

Formanden giver hende ret i, at sagen skulle være håndteret anderledes.

- På vegne af den samlede ledelse i Landbrug & Fødevarer har jeg givet en uforbeholden undskyldning i sagen. Sagen skulle have været håndteret helt anderledes hos os, siger Søren Søndergaard.

- Jeg ved, at både Anne og jeg var overraskede over den eksterne advokats konklusion, ligesom vi var uenige i DanBreds beslutning om at fastholde deres administrerende direktør.

- På daværende tidspunkt havde vi i Landbrug & Fødevarer desværre stirret os blinde på, at DanBred bestemte over DanBred. Her skulle vi i Landbrug & Fødevarer have grebet ind og brugt vores muskler langt tidligere.

- Det ærgrer jeg mig grænseløst over i dag, siger formanden.

DanBred arbejder inden for grisegenetik og sælger avlsdyr og sæd til store dele af verden.

Selskabet havde sidste år en omsætning på 1,2 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Annonce