Annonce
Sport

LeBron James er helten for Lakers efter overstået karantæne

I en alder af 36 år fortsætter LeBron James (lilla trøje) med at levere på et højt niveau i NBA. Foto: Andy Lyons/Ritzau Scanpix
Med 39 point var basketballstjernen LeBron James toneangivende for Lakers i sejren over Pacers.

NBA-profilen LeBron James trak tidligere på ugen uheldige overskrifter ved at plante en albue i Detroit Pistons-spilleren Isaiah Stewarts ansigt.

Episoden skabte stor tumult, og James blev efterfølgende idømt en spilledags karantæne for det blodige slag.

Natten til torsdag dansk tid var han tilbage for Los Angeles Lakers med bravur.

Annonce

Han spillede en hovedrolle i det californiske holds udebanesejr på 124-116 over Indiana Pacers som topscorer med 39 point.

Pacers havde ellers været i kontrol meget af kampen, men sent i opgøret trådte den 36-årige amerikaner for alvor i karakter.

Uden en syg Anthony Davis på holdet kom Lakers tilbage og tog sin første føring med 4 minutter og 30 sekunder tilbage af fjerde quarter.

En stribe scoringer af LeBron James var med til at sende Lakers foran 110-104, men i stedet for at give op kom Pacers tilbage. Chris Duarte havde nerverne til at sætte tre point på tavlen med seks sekunder tilbage, så kampen røg i overtid.

Her scorede "Space Jam"-stjernen James 7 af holdets 12 point, og Lakers slap fra Indiana med en sejr.

Med ti sejre og ti nederlag er Lakers nummer ni i Western Conference.

En af basketball-ligaens andre store profiler rundede en milepæl natten til torsdag.

Brooklyn Nets' Kevin Durant stod for 21 point i holdets sejr på 123-104 over Boston Celtics, og med præstationen kom Durant samlet set op på 24.388 point i sin karriere.

Dermed overhalede han Allen Iverson og er nu nummer 25 på listen over NBA's mest scorende spillere gennem tiden.

/ritzau/

Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce