Annonce
Kultur

Live-musikken indtager Enghave Plads

Enghave Plads foråret 2021. Foto: René Mølskov
Peter Whitta savnede livemusikken med sit band. Så nu har han og bandet allieret sig med Enghave Plads 9, og både 11. og 18. juni giver de koncert på Enghave Plads.

- Jeg har længe tænkt, at vi skulle lave noget musik på Enghave Plads, når det lille forsamlingsforbud bliver ophævet. Men det viste sig, at man skal have en tilladelse, når ens band er på fem medlemmer. Men det har jeg nu fået til både 11. juni og 18. juni, fortæller Peter Whitta, der spiller trommer i bandet 'Some Hands-Some Men'.

Enghave Plads summer hver eneste dag, og særligt weekenddage, af liv. Men der har ifølge Peter Whitta manglet lidt musik.

Han har derfor allieret sig med Enghave Plads 9, der længe har været leverandør til en del af fredagshyggen på pladsen.

Annonce

- Det bliver så superenkelt. Vi er fem mand, der stiller op på pladsen og spiller noget latin-jazz-afro-musik. Og det gør vi sammen med Enghave Plads 9, der vist har planer om at arrangere flere små koncerter efter de to koncerter, som vi står for, siger Peter Whitta.

Den første koncert fredag 11. juni er fra klokken 16 til 18 og foregår lige ud for Enghave Plads 9.

- Nu skal der simpelthen noget musik på Engahve Plads. Det trænger vi til. Pladsen er så superpopulær og velegnet til for eksempel, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce