Annonce
Podcasts

Lyt til Mortens Madklub: Her er hemmeligheden bag en god bearnaise

I podcasten "Mortens Madklub" giver madredaktør Morten Vilsbæk tips til nem gourmetmad sammen med landets sejeste kokke. Hør hvordan du nemt imponerer i eget køkken.

Esdragonen står frisk og grøn i madredaktørens have, så det er tid til bearnaise til bøffen. I podcasten Mortens Madklub guider køkkenchef Steffen Falkesgaard Hansen fra Kok & Vin i Odense dig til nem hjemmelavet bearnaise. Derudover får du også at vide, hvad der er godt at drikke til.

Hemmeligheden er en god essens af netop esdragon, kørvelstilke, skalotteløg og lige dele hvidvin og eddike, som koges op og reduceres til halvdelen. Frys en stor portion ned i mindre portioner, så du altid har essens til æggeblommerne, som piskes luftige med den og lidt vand over et vandbad, inden du tilsætter klaret smør dråbe efter dråbe og pisker løs.

Steffen Falkesgaard Hansen krydrer saucen med lidt cayenne, kørvel og esdragron, og han plejer at tilsætte lidt af den sky, som bøffen har smidt under hviletiden. Det gør kokkene ofte i Frankrig.