Mødregrupper skal ikke længere kun være forbeholdt mødre. Der skal nu laves plads til fædre - og de blandede grupper skal skifte navn til forældregrupper.
Ninna Thomsen, direktør hos MødrehjælpenHvis man vil have far på banen. Og hvis man vil have, at forældregruppen ikke bliver overtaget af velmenende mødre – for at sige det lidt groft – så tror jeg, det er afgørende, at man deler grupperne op
Det mener de københavnske politikere i børne- og ungdomsudvalget. De har bedt forvaltningen om at udarbejde en plan for, hvordan der kan etableres blandede forældregrupper for både fædre og mødre på langvarig barsel på samme vis som de traditionelle mødregrupper for at inkludere alle slags familiekonstellationer.
- Mødregrupper har i årtier været et tilbud til nybagte mødre på barsel, men der mangler et tilsvarende tilbud til de fædre, der går på lang barsel allerede efter barnets fødsel. Det rammer i særlig grad familier med to fædre og enlige fædre, der har behov for at danne netværk med andre nybagte forældre, da de står alene med opgaven, og derfor kan føle sig isolerede i deres forældreskab, står der i medlemsforslaget fra et enigt udvalg bestående af Enhedslisten, De Konservative, SF, Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre.
Baggrunden for forslaget er, at de fleste fædre tager længere barsel senere i forløbet, og det gør det vanskeligt at samle tilstrækkeligt med fædre til at kunne etablere grupper udelukkende for fædre lige efter barnets fødsel. Derfor mener udvalget, at løsningen er at tilbyde blandede forældregrupper.
Fædre har brug for egen gruppe
Hos Mødrehjælpen roser direktør Ninna Thomsen i første omgang politikerne for initiativet til at kigge på barselsgrupper, nu hvor fædre får mulighed for at få barsel på en helt anden måde end tidligere.
- Langt flere fædre vil komme på barsel i fremtiden. Så det giver rigtig god mening, at man også fra kommunens side tænker i, hvad det er for en model, vi skal lave. Stor ros for det, siger Ninna Thomsen.
Men hun er samtidig ærgerlig over, at politikerne allerede på forhånd har lagt sig fast på, at det skal være blandede mødre- og fædregrupper, da hun mener, at der er brug for fædregrupper.
- Hvis man vil have far på banen. Og hvis man vil have, at forældregruppen ikke bliver overtaget af velmenende mødre – for at sige det lidt groft – så tror jeg, det er afgørende, at man deler grupperne op, siger Ninna Thomsen og fortsætter:
- Vi kan blandt andet i en undersøgelse fra SUS (Socialt Udviklingscenter, red.) se, at især fædre er usikre på barslen og usikre på rollen, og at de trives i rene fædregrupper. For der er det lettere for dem at sige det højt, når noget er svært, end hvis der ved siden af sidder den, som kønsmæssigt typisk bliver opfattet som eksperten på spædbarnet.
Hun peger på, at erfaringerne viser, at der kan være behov for at dele barselsgrupper op ud fra flere forskellige parametre. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at lave grupper for unge mødre, som man også har erfaring med i København - og for unge fædre, fordi de har et andet fællesskab end at sidde med en mor eller far, der først bliver forælder som 35-årig.
- Vi kan også se fra erfaringer fra Sverige, at både unge fædre og fædre med anden etnisk baggrund typisk tager mindre barsel – eller slet ikke tager barsel. Og hvis de gør, har de det ofte sværere i barslen. Jeg mener derfor, at den model, politikerne har lagt frem på udvalgsmødet, er lidt for snæver, siger Ninna Thomsen.
Gruppe for fædre fra Rømø
Det fremgår af forslaget, at det er vanskeligt at samle tilstrækkeligt med fædre til at kunne etablere grupper udelukkende for fædre lige efter barnets fødsel. Men det mener børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) slet ikke er tilfældet.
- Hvert sjette barn i Danmark bliver født i København, hvor der er 10.000 nyfødte hvert eneste år, så derfor burde der være basis for at kunne lave mødregrupper, fædregrupper og blandede grupper, siger borgmesteren og oplyser, at der findes grupper for førstegangsforældre, flergangsforældre og tvillingeforældre.
Hidtil har mødregrupperne været geografisk bestemt, hvor mødrene typisk er kommet i gruppe med nogle, der bor tæt på, og hvor børnene forventeligt skal i daginstitution eller skole sammen.
Og i stedet for kun at have et geografisk kriterium kan man sagtens supplerer med fædregrupper, etniske gruppe, eller alt muligt andet, mener Jakob Næsager:
- Hvis du vil lave en gruppe på Nørrebro af fædre fra Rømø, så forudsætter det også, at der er tilstrækkeligt mange fædre fra Rømø, der på Nørrebro, der er interesseret i det.
Børne- og ungdomsborgmesteren påpeger, at grupperne er frivillige, og det er op til den enkelte at vælge den gruppe, der passer bedst til ens behov. Der skal dog blot være nok forældre med samme ønske til at kunne danne en gruppe.
