Annonce
Indland

Mange ældre affinder sig med at få udsat operation under strejke

Ældre er blandt de patienter, som oplever, at deres behandling eller operation udskydes på grund af sygeplejerskernes strejke. Mange affinder sig med det og benytter ikke muligheden for at komme på privathospital, siger Ældre Sagen. De to på fotoet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. (Arkivfoto). Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
42.343 behandlinger er blevet udskudt under sygeplejerskernes konflikt. Det rammer mange ældre.

Sygeplejerskernes strejke rammer patienter i alle aldre.

Især ældre patienter risikerer at få aflyst deres planlagte knæ- eller hofteoperation, da sygeplejersker på ortopædkirurgiske afdelinger og ambulatorier er blandt de sygeplejersker, der er udtaget til strejke.

I Ældre Sagen siger vicedirektør Michael Teit Nielsen, at strejken uden tvivl rammer mange ældre, og at en del af dem er svækkede på grund af alder og sygdom.

Annonce

Trods det er det Ældre Sagens indtryk, at mange affinder sig med udsættelsen.

- I løbet af et år får vi omkring 40.000 opringninger og henvendelser til vores rådgivning, men det er meget sjældent, at der drejer sig om aflyste eller udskudte operationer.

- Ældre tilhører en generation, hvor mange ikke råber op og kræver deres ret. De bider det i sig og tænker "Nå, så er det sådan, det er". De sætter ikke himmel og hav i bevægelse, siger Michael Teit Nielsen.

Nye tal fra de fem regioner viser, at 42.343 behandlinger eller aktiviteter for patienter er blevet udskudt, siden sygeplejerskerne indledte deres strejke for godt en måned siden.

Med til udskydelserne hører, at 15.429 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.

Ældre Sagen har ikke tal på, hvor mange ældre der benytter den mulighed. Men indtrykket er, at det er få, siger Michael Teit Nielsen.

Det kan både skyldes en tilbageholdenhed med "at kræve sin ret", men også at det kan være uoverskueligt at skulle på et privathospital.

- Mit indtryk er, at mange resignerer. Det kan handle om, at de har længere til et privathospital end til det offentlige sygehus, og at de derfor skal have nogen til at køre.

- Men også om at være tryg ved den afdeling, hvor de måske har været tidligere, siger Michael Teit Nielsen.

Strejken, som begyndte 19. juni, omfatter i øjeblikket 5000 sygeplejersker.

Det antal vil i august stige til knap 6000 strejkende.

/ritzau/

Annonce
Sundhed

Ældre får ikke besøg - og raske bliver ikke udskrevet: Sådan rammer sygeplejerske-strejken i København

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sygeplejerskernes strejke

Sygeplejerske-strejken breder sig: 'De betyder umindeligt meget. Alle andre er jo døde'

Lights on Vesterbro

Helt vildt: De giver koncert i sexshop

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Klumme

Livskvalitet er natur, ikke dyr udsigt!

Sygeplejerskestrejke

Ældre lider under sygeplejerskestrejke på Vesterbro

Folkehuset Absalon

Sommer-workshop: Keramik i lange baner hos Folkehuset Absalon

Vesterbro

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Loppemarked

Slut med Onkel Dannys Plads: Populært loppemarked flytter

Vaccine

Ny adresse: Øksnehallen lukker snart ned for vacciner

Corona

Nybagt mor til lille Felix: Jeg vil overveje vaccinen

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Kunst

Det vidste du ikke: Havneholmen har hemmeligt kunst-rum

Annonce