Annonce
Sport

Medier: United enig med midlertidig afløser på trænerpost

Ralf Rangnick har tidligere været cheftræner i tyske klubber som RB Leipzig, Schalke 04 og Hoffenheim. (Arkivfoto). Foto: Marcel Engelbrecht/Ritzau Scanpix

Tyske Ralf Rangnick er kendt som en af pionererne inden for det moderne, høje presspil i fodboldverdenen.

Manchester United er nået til enighed med den tidligere RB Leipzig-træner Ralf Rangnick om, at han midlertidigt skal overtage trænersædet i klubben de kommende seks måneder.

Det skriver flere medier ifølge nyhedsbureauet NTB.

Aftalen er dog betinget af, at hans nuværende klub, Lokomotiv Moskva, lader ham gå. Men ifølge mediet The Athletic ser den engelske storklub ikke nogle problemer med at få aftalen på plads.

Annonce

Den 63-årige tysker, der i øjeblikket er sportsdirektør i Lokomotiv Moskva, er ifølge flere medier klar til forlade sin stilling til fordel for englænderne.

Rangnick er i fodboldverdenen bredt kendt som en af pionererne inden for det moderne, høje presspil.

Manchester United er i øjeblikket på udkig efter klubbens afløser på trænerposten efter afskedigelsen af Ole Gunnar Solskjær.

Afskedigelsen blev officielt meldt ud søndag efter 1-4-nederlaget til Watford i weekenden. Beslutningen var dog også resultatet af flere andre dårlige resultater - særligt i den hjemlige liga.

Falder aftalen med Rangnick på plads, kan han efter de seks måneder i trænersædet se frem til en konsulentrolle i klubben de efterfølgende to år. Det skriver The Athletic.

Tyskeren har tidligere besiddet stillingen som cheftræner i en række andre tyske klubber, herunder Schalke 04 og Hoffenheim.

I øjeblikket fungerer Solskjærs nu tidligere assistent Michael Carrick som midlertidig cheftræner.

Han førte holdet til sejr i tirsdagens Champions League-opgør mod Villarreal og skal formentlig forsøge sig igen, når holdet søndag skal på en svær opgave på udebane mod topholdet Chelsea.

Skulle United nå at overbevise Lokomotiv Moskva om at give slip på sin sportsdirektør inden weekenden, så skal Rangnicks arbejdstilladelse stadig nå at blive godkendt.

/ritzau/

Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce