Annonce
Vesterbro

Millioner til Vesterbro: Weekendåbent i Dugnad og renovering af havnebadet

. Arkivfoto: René Mølskov
Ganske få millioner er målrettet Vesterbro i det netop overståede budgetforlig. Alligevel er enkelte meget vigtige midler øremærket lokale initiativer.

Trods både lokaludvalgets, mange naboernes og lokale virksomhedernes ønske om et øget driftsbudget for stofindtagelsesrummet H17, valgte budgetparterne det fra. Det var en bet for arbejdet omkring den åbne stofscene. Til gengæld lyttede det politiske flertal til det brændende ønske om at Café Dugnad igen kan holde åbent i weekenderne.

Café Dugnad, der ligger i Kødbyen, tilbyder udsatte stofbrugere mad og drikke, toilet, bad og en tiltrængt pause og sårpleje. Til gengæld har der i længere tid været lukket i weekenderne. Nu har man angiveligt erkendt, at det var det forkerte sted at spare og politikerne afsatte igen 200.000 kroner i både 2022 og 2023 til at holde åbent i weekenderne.

Penge til havnebadet

Det havnebad, der i dag ligger ved Fisketorvet er faktisk det første havnebad i København. Det lå oprindeligt ved Islands Brygge, men da der skulle opføres et nyt og større havnebad ved Islands Brygge sejlede man det gamle over til Vesterbro. Havnebadet er fra 2002 og trænger efterhånden til en overhaling. Det har lokaludvalget flere gange råbt op om her i VesterbroLIV og nu blev der lyttet på Rådhuset.

Det er dog i første omgang en bevilling til planlægning, som politikerne har afsat midler til. Der er afsat 1,7 millioner kroner på anlæg i 2022 til at udarbejde et forslag til det nye havnebad.

Annonce

Renovering af Kødbyen

Et andet sted, der trænger til en kærlig hånd, er Kødbyen, der har vist sig at være i forfald. I første omgang er der afsat 2,1 million kroner på service årligt fra 2022 og frem til at nedsætte indtægtskravet i Kødbyen.

Derudover skal Økonomiforvaltningen udarbejde en langsigtet finansieringsplan fra 2023 til at nedbringe vedligeholdelsesefterslæbet.

Annonce

Byrumsbane på Enghave Plads

På Enghave Plads har politikkerne et ønske at omdanne en del af boldburet til en såkaldt byrumsbane med kunstgræs. Derfor har de valgt at afsætte en planlægningsbevilling på 200.000 kroner for at afsøge mulighederne for byrumsbanen.

Annonce

Flere kunstpladser

Der er efterspørgsel på flere kunstpladser på Halmtorvet. Derfor er der afsat 700.000 kroner årligt i 2022-2025 til standardleje og driftsudgifter.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Halloween

Sara skræmmer Vesterbros børn til halloween: Det er her magien starter

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Halloween

Det kan du lave til halloween på Vesterbro: Gåder i Saxogade, vampyrfilm og hjemsøgte forlystelser

Kultur

Nu er der kun 24 tilbage: Få unikt indblik i Vesterbros sidste brune værtshuse

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Støj

Eva-Sabrina er træt af larmende fejemaskiner tidligt om morgenen: - Det slider på mig

Byliv

Efter lang tids renovering: Snart kan du igen bade i lokalt bassin

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Parkeringspladser

Sharif bruger 30-50 minutter på at finde en parkeringsplads: Der bør kun gives én p-licens per husstand

Debat

Vesterbro mangler et nyt lyst og indbydende bibliotek og kulturhus

Hærværk

Flere biler udsat for hærværk tæt på Halmtorvet

Debat

Enhedslisten er klar til at skabe flere åndehuller til Vesterbro

Annonce