Annonce
Indland

Ny vaccine lander snart i Danmark - men dens rolle er uvis

Novavax er den femte coronavaccine, der er godkendt i EU. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Ny vaccine forventes leveret i Danmark i uge 8 eller 9. Der holdes øje med, om den kan bruges til tredje stik.

Den femte coronavaccine blev i slutningen af december godkendt til brug i EU.

Men det er endnu ikke besluttet, om vaccinen, der er udviklet af amerikanske Novavax, overhovedet skal tages i brug i Danmark.

Sundhedsstyrelsen afventer lige nu, om vaccinen viser sig effektiv til revaccination - det vil sige et tredje stik. For foreløbig er den kun godkendt til primærvaccination - første og andet stik.

Annonce

- Nuvaxovid (vaccinens navn, red.) er ikke godkendt til et tredje stik, men effekten af vaccinen som boostervaccine er ved at blive undersøgt i et klinisk studie, oplyser Kirstine Moll Harboe, sektionsleder hos Sundhedsstyrelsen, i et skriftligt svar.

- Sundhedsstyrelsen vil særligt holde øje med data for effekten og sikkerheden af Nuvaxovid givet som et ekstra stik efter en primærvaccination med en mRNA-vaccine (Pfizer og Modernas vacciner, red.), lyder det videre.

Styrelsen oplyser også, at det er "uvist, om vaccinen er effektiv over for omikron".

Men selv om Novavax-vaccinens fremtid i Danmark foreløbig er uafklaret, går der ikke længe, før den efter planen ankommer til Statens Serum Instituts (SSI) lager.

SSI oplyser, at Danmark har bestilt 930.000 doser af vaccinen gennem EU. De første doser forventes leveret i uge 8 eller 9 - det vil sige tidligst 21. februar.

Den præcise leveranceplan kendes dog ikke endnu.

Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, har svært ved at se, at der er behov for endnu en boostervaccine i slutningen af februar.

- Oprindeligt havde vi en forventning om, at Novavax-vaccinen måske kunne være bedre som booster. Men de data, der er indtil videre, tyder ikke på, at den er bedre end mRNA-vaccinerne - i hvert fald ikke som tredje stik over for deltavarianten.

- Jeg kan kun se, at den er relevant for folk, der ikke har lyst til at få en mRNA-vaccine, siger hun.

I EU er der foreløbigt godkendt coronavacciner fra Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson ud over vaccinen fra Novavax.

I Danmark er det dog kun vaccinerne fra Pfizer og Moderna, der er en del af det generelle vaccinationsprogram. De er begge mRNA-vacciner.

Novavax-vaccinen er en proteinbaseret vaccine. Pfizer og Modernas er såkaldte mRNA-vacciner, der er en ny type vaccine.

To undersøgelser har vist, at Novavax-vaccinen har en effektivitet på omkring 90 procent i forhold til at forhindre sygdom. De blev dog foretaget, inden omikronvarianten overtog billedet.

Novavax arbejder også på en specifik vaccine mod omikron.

/ritzau/

Annonce
Vesterbro For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Vesterbro

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

13-årig pige forsvandt fra Danmark og blev fundet i Belgien: Nu har politiet nyt i sagen

Siger stop

'Det bliver for vildt': Flere kunstnere pillet af plakaten til Fredagsrock

Statsministeren til valgmøde: - Jeg kan godt se for mig, at vi skal have mere værnepligt

For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Annonce