Annonce
Trafik

Parkeringspladser og brede fortove: Derfor er der ikke cykelstier i Istedgade

Cykelstierne blev i sin tid fravalgt til fordel for brede fortove og for at bevare parkeringspladserne. Foto: Mynthe Villadsen
Cykelstier blev fravalgt til fordel for andre ønsker, da man i sin tid planlagde ombygningen af Istedgade. Til gengæld er der en plan for cykelsti ved Enghave Plads, som der ikke er afsat penge til.

Flere læsere efterspørger cykelstier i Istedgade. De føler sig utrygge, når de cykler gennem gaden og må manøvre sig ind mellem både parkerede og kørende biler og busser.

Istedgade har været gennem en større ombygning de seneste år. Og der er faktisk også udarbejdet en plan for fjerde og sidste etape. Den omhandler enkeltrettede cykelstier med en bredde på 2,2 meter i begge sider af Istedgade på hele strækningen mellem Flensborggade og Enghavevej

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der på baggrund af en længere proces med borgerinddragelse har udarbejdet et forslag til, hvordan den fjerde etape kan tilgodese borgernes behov.

Annonce

- På nuværende tidspunkt er der på Istedgades fjerde og sidste etape udfordringer med høj fart blandt bilister i retning mod Enghavevej, dårlige krydsningsmuligheder, samt utrygge cykelforhold, står der i materialet til forvaltningens løsningsforslag, som blev godkendt i Trafik- og Miljøudvalget i februar.

Udover cykelstier indeholder projektet blandt andet også vejbump og en hævet flade, der skal sænke farten på strækningen, flytning at fodgængerfelt for at gøre det mere sikker for skoleelver fra Tove Ditlevsens Skole at krydse vejen, og hævet fladen på cykelstien på metroforpladsen, så cyklister kan krydse gaden mere trygt.


Der var ønsker om bredere fortove, parkeringspladser og cykelstier. Det var kun muligt at opfylde to af tingene, og så blev det de brede fortove og bevaring af parkeringspladserne

Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaludvalg


Men selv om både borgerene, lokaludvalget, forvaltningen og Teknik og Miljøudvalget ønsker cykelstierne, er der ikke noget, der er på vej. Faktisk er der ikke nogen, der ved, om det i det hele taget bliver til noget, selv om der er brugt en million kroner på borgerinddragelse og udarbejdelse af planen.

For i forbindelse kommunens budgetforhandlingerne i september blev der ikke afsat midler til projektet, derfor er det nu op til politikerne, om de vil afsætte pengene på de fremtidige budgetter.

Valget stod mellem tre ting

Når der på den øvrige del af Istedgade ikke blev etableret cykelstier i forbindelse med de tre første etaper, skyldtes det ifølge formand for Vesterbro Lokaludvalg Thomas Egholm, at det ikke var muligt at løse alle behov.

- Der var ønsker om bredere fortove, parkeringspladser og cykelstier. Det var kun muligt at opfylde to af tingene, og så blev det de brede fortove og bevaring af parkeringspladserne, siger Thomas Egholm.

Han fortæller, at da man omkring 2000 udarbejdede planerne for Istedgade, var der gang i en butiksdød. De brede fortove har gjort det er muligt at have handel ude på gaden, og det har skabt liv, mener formanden:

- I dag er det nogle af de dyreste butikslokaler, men dengang var der mange lokaler, der stod tomme. Vi fik gjort det til en handelsgade igen.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Halloween

Sara skræmmer Vesterbros børn til halloween: Det er her magien starter

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Halloween

Det kan du lave til halloween på Vesterbro: Gåder i Saxogade, vampyrfilm og hjemsøgte forlystelser

Kultur

Nu er der kun 24 tilbage: Få unikt indblik i Vesterbros sidste brune værtshuse

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Støj

Eva-Sabrina er træt af larmende fejemaskiner tidligt om morgenen: - Det slider på mig

Byliv

Efter lang tids renovering: Snart kan du igen bade i lokalt bassin

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Parkeringspladser

Sharif bruger 30-50 minutter på at finde en parkeringsplads: Der bør kun gives én p-licens per husstand

Debat

Vesterbro mangler et nyt lyst og indbydende bibliotek og kulturhus

Hærværk

Flere biler udsat for hærværk tæt på Halmtorvet

Debat

Enhedslisten er klar til at skabe flere åndehuller til Vesterbro

Annonce