Annonce
Udland

Politi ser på droners flyvninger over svenske atomkraftværker

En ukendt drone er blevet observeret over det svenske atomkraftværk Forsmark, som ligger omkring 140 kilometer nord for Stockholm. (Arkivfoto). Foto: Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix
Flyvende genstande menes også at være observeret over andre af Sveriges atomkraftværker, siger politiet.

En ukendt drone er fredag blevet observeret over det svenske atomkraftværk Forsmark, som ligger omkring 140 kilometer nord for Stockholm.

Sveriges politi har også oplysninger om, at en genstand er fløjet over to andre atomkraftværker. Lørdag kom der også en melding om en mulig drone ved det nedlagte atomkraftværk Barsebäck i Skåne.

En vagt på Forsmark slog fredag aften omkring klokken 20.00 alarm til politiet, efter at en dronen havde krydset et beskyttelsesområde rundt om atomkraftværket.

Annonce

Der var ifølge det svenske nyhedsbureau TT's oplysninger tale om en større drone, der kunne modstå den kraftige blæst i området.

Politipatruljer og hunde blev sendt til Forsmark-atomkraftværket og gennemsøgte området. Politiet så dronen flyve rundt ved Forsmark, hvorfra den senere forsvandt med kurs mod Gräsö.

- Vi forsøgte at lokalisere den. Det lykkedes ikke for os at finde den igen, siger Petra Blomqvist, politiets pressetalsperson i regionen.

Politiet siger, at der ikke er nogen tegn på, at dronen har kastet noget ned ved atomkraftværket, eller at den landede i området.

- Denne hændelse betragtes som noget exceptionelt, siger Petra Blomqvist.

- Vi ser på hændelsen med den største alvor, pointerer hun.

Lidt efter klokken 21 fredag blev politiet også kontaktet af vagter på atomkraftværket Ringhals, der ligger 66 kilometer syd for Göteborg.

Politiet sendte en helikopter til atomkraftværket, som også skulle være blevet overfløjet af "en genstand". Politiet fandt ingen spor eller tegn på uregelmæssigheder.

Ved 19-tiden fredag blev politiet også kontaktet af vagter på atomkraftværket Oskarshamn i det sydøstlige Sverige - over 300 kilometer syd for Stockholm. Her lød det, at værket øjensynligt var blevet overfløjet af en drone. Politiet fandt ingen spor, da det ankom til værket.

Det svenske forsvar er orienteret om hændelserne, og sagen efterforskes videre af både politiet og militæret.

Atomkraftværket Barsebäck i Skåne var i drift i 30 år - fra 1975 til 2005.

/ritzau/TT

Annonce
112

Dittes lille hund stjålet under lynhurtigt bager-visit: Flere mener at have svaret på, hvem der tog den

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Smittetal runder for første gang 40.000 over et døgn

Vesterbro

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Annonce