Annonce
Bolig og livsstil

Redaktørens klumme: 100 gange haveglæde

Nogle kom langvejsfra og sad fast i køen over Fynske Motorvej, da de skulle fra henholdsvis Esbjerg og Aarhus til Tåsinge forrige lørdag.

Et par kom fra Aabenraa og havde taget en overnatning i Svendborg inden læserarrangementet i Troensehaven efterfulgt af en tur til Thurø, hvor hun er barnefødt, inden turen gik hjem til Sønderjylland igen.

De fleste kom fra Fyn, og en havde endda taget cyklen, for hun boede i nærheden.

Annonce

Fælles for alle var, at de havde været hurtige på tasterne, da vi traditionen tro i september besøgte vores faste haveskribent, Helle Troelsen, i hendes have i Det Sydfynske Øhav. For læserarrangementet blev hurtigt udsolgt, eftersom der kun er 50 pladser pr. gang, så vi ikke skal gå gåsegang rundt i haven efter hinanden.

Det blev også en ualmindelig dejlig sensommerdag, selvom formiddagsholdet måtte tage turen rundt i haven i gråvejr, mens eftermiddagsholdet kunne synge med på, at septembers himmel er så blå.

Læserne i år var usædvanligt snakkesalige og stillede mange gode spørgsmål til Helle Troelsen, mens de nød en kop kaffe eller te sammen med et stykke kage. Hun gik rundt i sin have og svarede på alt fra, om det er muligt at plante et figentræ, der hidtil har stået i en krukke, ud i haven, og til, hvordan det kan være, at georginer lige pludselig skifter farve til violet.

Jeg selv kom hjem med en pose fuld af tomater, som jeg havde fået lov til at plukke i den nyanlagte hobbyhave, hvor der bliver dyrket afgrøder som i 1800-tallet, blandt andet med tomatplanter op ad et raftehegn.

Jeg fik også en masse georginer med hjem, som blev fordelt i intet mindre end fem vaser. Umiddelbart kunne det godt se ud, som om at jeg havde ryddet Troensehaven, men det var overhovedet ikke til at se.

Men først og fremmest kom jeg hjem med en fornemmelse af, at vores faste abonnenter er meget glade for havestoffet, magasinerne Rejser og Livsstil og sådanne arrangementer, og at de i den grad skal forkæles.

Jeg selv kom hjem med en pose fuld af tomater, som jeg havde fået lov til at plukke i den nyanlagte hobbyhave ...

Annonce

Mest læste

Byliv

Karin har en cafebåd bag Fisketorvet:  - Båden binder folk sammen, der opstår små bekendtskaber helt af sig selv

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bolig og livsstil

Broderi, bajer og bandeord: -Jeg vil hellere have klippet fingrene af end at brodere missekatte i en robåd

Annonce