Annonce
Sport

Sejr i Europa giver Randers selvtillid før topopgør

Randers-træner Thomas Thomasberg vil ikke stille sig tilfreds med et enkelt point mod Brøndby i efterårets sidste Superligakamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers kommer ind til søndagens topopgør i Superligaen med selvtillid efter holdets første sejr i Europa.

Torsdagens sejr over rumænske CFR Cluj på 2-1 i Conference League giver Randers endnu mere selvtillid før superligabraget i Brøndby på søndag, siger cheftræner Thomas Thomasberg.

- Vi kan tage endnu mere selvtillid med igen, og det er selvfølgelig en vigtig ting i fodbold, siger han.

Topopgøret er den sidste kamp i Superligaen i år, og Thomasberg håber dermed at kunne slutte et flot efterår godt af.

Annonce

- Vi glæder os til den kamp foran formentlig rigtig mange tilskuere og at få sluttet Superligaen ordentlig af med et topbrag derovre, glæder vi os til, siger Randers-træneren.

Inden opgøret er Randers på fjerdepladsen med 28 point for 16 kampe, hvilket bare er ét enkelt point mere end det forsvarende mesterhold fra Brøndby på femtepladsen.

Brøndby er godt kørende og har vundet de seneste fem superligakampe. Sidst, holdet tabte point, var dog til Randers, og derfor tager Thomasbergs mandskab til Vestegnen for at vinde.

- Jeg er da klar over, at Brøndby har fået 19 point de sidste syv kampe, men der er det så også kun os, der har taget point fra holdet.

- Vi kommer aldrig til at være tilfreds med uafgjort fra start af, og vi tager derover for at se, om vi kan vinde kampen.

- Om det så var en Europa-kamp mod et svært mandskab, ville vi ikke gøre det, for mentalt er det ikke godt at beskytte sig selv, siger han.

Torsdagens randrusianske matchvinder, østrigeren Simon Piesinger, mener, at man til opgøret i Brøndby kan bruge noget af den erfaring, man har høstet i efterårets europæiske kampe.

- Vi kan bruge alle kampe, men vi kan især bruge de store kampe endnu mere til at forberede os.

- Lige nu har vi en god balance i at holde på bolden og forsvare os uden. Det håber jeg også, at vi kan vise mod de store mandskaber på de store stadioner, siger den 29-årige midterforsvarer.

Efter søndagens kamp mod Brøndby venter der stadig Randers tre kampe før den endelige vinterpause.

Her står den på både et dobbeltopgør i pokalturneringens kvartfinale mod OB, mens holdets videre skæbne i Conference League skal afgøres med en udekamp mod hollandske AZ Alkmaar.

/ritzau/

Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce