Annonce
Vesterbro

Springvandet pibler igen

Springvandet på Enghave Plads pibler igen. Foto: René Mølskov
Langt om længe er der kommet vand i springvandet på Enghave Plads, hvor springvands-skulpturen 'Drengebarn med fiasco' siden 1926 har prydet pladsen. En ny føler, der justerer klormængden er netop udskiftet under jorden.

Vesterbroerne samledes om springvandet på Enghave Plads allerede inden der igen var vand i det. I sidste uge blev der åbnet for pumperne og i sommersolen sidder hele vesterbro igen foran det lille springvand.

- Lige nu er vi ved at udskifte den føler, der føler klorindholdet i vandet. Der sidder et anlæg, der producerer klor dernede, og så går vi og holder øje med det og måler det, fortæller Michael Holmen, der er springvandstekniker i Københavns Kommune.


Annonce

Vi åbnede faktisk allerede tirsdag for at være sikker på, at det virkede


Udskiftningen skete tirsdag formiddag, da det ugen forinden blev opdaget, at den gamle klormåler ikke længere fungerede.

- Vi åbnede faktisk allerede tirsdag for at være sikker på, at det virkede, fortæller han.

Springvandet med den ikoniske bronzestatue ’Drengebarn med fiasco’ af Jens Lund blev opstillet på Enghave Plads helt tilbage i 1926 (statuen er fra 1903. red) og var i forbindelelse med metrobyggeriet flyttet på opmagasineret og undergik en mindre restaurering.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce