Annonce
Ungeliv

Støt op om Pigegruppen i Haderslevgade: Nu søsætter de eget loppemarked

Pigegruppen i Haderslevgade holder loppemarked lørdag 19. september fra klokken 10-14. Der er masser af fedt tøj, sko, tasker og bælter. Til alle aldre og køn. Overskuddet fra loppemarkedet skal give pigerne mulighed for at rejse til Island. Foto: René Mølskov
Pigegruppen i Haderslevgade drømmer om en tur til Island for at ride på islandske heste. De kæmper derfor for at skaffe penge til turen og lørdag holder de loppemarked i Haderslevgade.

Det summer af liv, snak og musik ud gennem dørene på Haderslevgade. Den lyserøde sky i vinduet omkranser teksten "Pigegruppen".

Det er et Socialforvaltningens gruppetilbud til piger, der lever udsatte liv og i Pigegruppen hænger pigerne ud.  De laver mad og spiser sammen. De får nye erfaringer med at blive en del af et udviklende fællesskab. Og så er en stor del af Pigegruppen projektmageri. Derfor arbejder de lige nu med drømmen om en nærtstående rejse til Island.

- Vi kan rigtig godt lide at ride, og vi har flere gange været rundt på Sjælland og ride på islandske heste. Derfor tænkte vi, at det kunne være rigtig sjovt at komme til Island og ride på islandske heste, fortæller Ebyan, der ligesom Yaqen og Laila har været en del af pigegruppen de sidste to-tre år.

Annonce

Sammen har de været på ture til Jylland og de har også rejst til Sverige. Men drømmen er, at Vesterbro bakker dem op til loppemarkedet lørdag 19. september og dermed hjælper med at sende dem hen over Nordsøen og ud til østaten i Atlanterhavet.

For at skaffe de sidste penge til rejsen for i alt 10 piger har de i længere tids samlet tøj ind til det kommende loppemarked. Det er både tøj, sko, tasker og bælter. Og der er både tøj til børn, drenge og piger, tøj til unge og tøj til voksne.


Det må ikke være alt for dyrt, det er jo genbrug. Så det skal være en fair pris. Men vi skal også gerne tjene penge til turen til Island. Vi håber meget, at vi kan samle det resterende beløb ind, så vi kan komme ud og rejse.

Yaqen, Pigegruppen i Haderslevgade


- Det må ikke være alt for dyrt, det er jo genbrug. Så det skal være en fair pris. Men vi skal også gerne tjene penge til turen til Island. Vi håber meget, at vi kan samle det resterende beløb ind, så vi kan komme ud og rejse, siger Yaqen og Laila tilføjer at:

- Det er planen, at vi skal rejse i efterårsferien, hvis det går godt.

Tag ned og besøg loppemarkedet, find et par nye brugte sko, en taske eller et helt nyt outfit til den næste fest. Det er lørdag 19. september fra klokken 10-14. Adressen er Haderslevgade 21.

Annonce
PREMIERE

Tivoli Varietéen i Glassalen vender tilbage: Ingen forestillinger bliver ens

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Halloween

Sara skræmmer Vesterbros børn til halloween: Det er her magien starter

Trafik

SF vil lukke 100 gader for gennemkørende trafik

Halloween

Det kan du lave til halloween på Vesterbro: Gåder i Saxogade, vampyrfilm og hjemsøgte forlystelser

Kultur

Nu er der kun 24 tilbage: Få unikt indblik i Vesterbros sidste brune værtshuse

LIV inviterer

3-2-1 ... Nedtællingen er for alvor begyndt til dette års kvindemesse

Støj

Eva-Sabrina er træt af larmende fejemaskiner tidligt om morgenen: - Det slider på mig

Byliv

Efter lang tids renovering: Snart kan du igen bade i lokalt bassin

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Parkeringspladser

Sharif bruger 30-50 minutter på at finde en parkeringsplads: Der bør kun gives én p-licens per husstand

Debat

Vesterbro mangler et nyt lyst og indbydende bibliotek og kulturhus

Hærværk

Flere biler udsat for hærværk tæt på Halmtorvet

Debat

Enhedslisten er klar til at skabe flere åndehuller til Vesterbro

Annonce