Annonce
Sport

Suspenderet NBA-stjerne afviser vaccine: Handler om frihed

Kyrie Irving taber angiveligt 100 millioner kroner, fordi han afviser at blive vaccineret mod coronavirus og dermed ikke kan spille hjemmekampe for Brooklyn Nets. Foto: Adam Hunger/Ritzau Scanpix
Kyrie Irving må ikke træne eller spille og står til et stort milliontab, men han afviser at blive vaccineret.

Titelbejlerne Brooklyn Nets suspenderede forleden en af holdets største stjerner, da han afviser at blive vaccineret mod coronavirus.

Men 29-årige Kyrie Irving står fast på sin beslutning og lader sig ikke presse, selv om han angiveligt taber 100 millioner kroner, fastslår han i en Instagram Live ifølge AFP.

- Gør hvad der er bedst for dig. Jeg taler ikke for det ene eller det andet. Jeg gør, hvad der er bedst for mig.

Annonce

- Jeg kender konsekvenserne, og hvis jeg bliver fordømt og dæmoniseret, så er det sådan, det er. Det er den rolle, jeg spiller, siger Irving.

NBA-spillere skal, som det ser ud nu, være vaccinerede for at spille i offentlige arenaer i New York.

Irving vil som uvaccineret altså kun kunne spille Brooklyn Nets' udekampe, og derfor valgte klubben helt at suspendere ham, så han hverken kan træne eller spille kampe.

- Kyrie har taget et personligt valg, og vi respekterer hans individuelle ret til at vælge.

- Lige nu forhindrer valget ham i at være et fuldtidsmedlem af holdet, og vi tillader ikke nogen medlemmer af holdet at være med på deltid, sagde Brooklyns general manager, Sean Marks, til klubbens hjemmeside i starten af ugen.

Kyrie Irving er ikke på vej ud af NBA, understreger han.

- Nej, jeg indstiller ikke min karriere, og nej, jeg forlader ikke sporten på denne måde. Der er stadig en masse arbejde at gøre.

- Jeg gentager det igen. Det handler ikke om Nets, det handler ikke om organisationen, det handler ikke om NBA eller politik. Det handler ikke om én ting. Det handler bare om friheden til at gøre, hvad jeg har lyst til, siger Irving.

Ifølge USA Today stod Irving til at tjene 224 millioner kroner i den kommende sæson, hvilket ville gøre ham til den 18. bedst betalte i NBA.

Men da han som uvaccineret ikke er til rådighed, bliver han trukket i løn for hjemmekampene samt to udekampe i byer med samme regler som New York.

Det reducerer hans løn til 124 millioner kroner, hvilket ifølge USA Today stadig placerer ham blandt de 60 bedste betalte spillere i ligaen.

2021/22-sæsonen i NBA går i gang natten til 20. oktober dansk tid, hvor netop Brooklyn Nets spiller den første kamp mod de forsvarende mestre fra Milwaukee Bucks på udebane.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Karin har en cafebåd bag Fisketorvet:  - Båden binder folk sammen, der opstår små bekendtskaber helt af sig selv

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Michael Laudrup løber med hæderen: Kåret som det største danske sportsnavn i 125 år

Annonce