Annonce
Samfund

Tivoli inviterer dig indenfor uden for åbningstid: Dyrk yoga på græsset i ro og mag

Med to nye initiativer, herunder morgenyoga, vil Tivoli åbne mere op for gæster uden for forlystelsesparkens normale åbningstid. Pr-foto

Har du altid haft en drøm om at få Tivoli (næsten) helt for dig selv? Den kan nu blive til virkelighed.

Fra 20. juni kan du nemlig sikre dig en plads, efter først-til-mølle-princippet, på de kommende yogahold i Tivoli uden for åbningstid. I et samarbejde med DoYoga arrangerer Tivoli nemlig morgenyoga på græsset foran plænescenen, hvor gæster kan udøve forskellige yogaøvelser under kompetent vejledning.

Desuden indgår Tivoli også et nyt samarbejde med løbeklubben Sparta, hvor det hver søndag fra 20. juni til 15. august bliver muligt at tilmelde sig motionsløb på 4-6 kilometer. Løbeturen starter og slutter ved Pantomimeteatret i Tivoli og anføres af en løbetræner fra Sparta. Løberuterne vil være forskellige fra gang til gang, og der lægges endvidere vægt på, at de er seværdige.

Annonce

Med de to nye initiativer forsøger Tivoli at åbne mere op for gæster uden for den almindelige åbningstid – og opfylde ønsket om at give gæsterne en ny oplevelse af den 177 år gamle forlystelseshave. Initiativerne er på nuværende tidspunkt et forsøg, og hvis de fanger gæsternes interesse, er håbet, at det bliver et fast tilbud til de motions- og yogaglade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce