Annonce
Hensyn

Trappetrin, fyldte elevatorer og rullende øjne: Handicappede Naval ønsker mere hensyn på Vesterbro

Naval Billie ville ønske, at københavnerne viste mere hensyn for handicappede og gangbesværede. Hun oplever, at folk i andre europæiske byer eksempelvis Stockholm og Hamborg er mere opmærksomme og hensynsfulde.  Foto: Mynthe Villadsen
Der kan være mange forhindringer, når man bevæger sig gennem byen og er handicappet som Naval Billie, der engang fik væltet alle mannequinerne i en butik. Hun kommer med et opråb om mere hensyn på gaden og i butikkerne.

Trappetrin, fyldte elevatorer og mannequindukker, er blot nogle af de forhindringer, Naval Billie møder, når hun bevæger sig ud i byen. Da VesterbroLIV spurgte læserne, hvad de ønskede sig i julegave for Vesterbro, skrev Naval Billie:

- Bedre hensyn og inklusion af handicappede og svært gangbesværede i bylandskabet. Og en bøn til de forretningsdrivende på Vesterbro og offentlige bygninger - vil I ikke nok tænke på os i forhold til adgang, skrev Naval Billie, der en dag fik væltet samtlige mannequindukker i en butik, men det vender vi tilbage til.

Lad os starte med første del af Naval Billies juleønske. For to år siden havde hun en ulykke på et elløbehjul, der i sidste ende betød, at hun i en alder af 42 år ikke kan holde balancen på benene, og derfor må bruge rollator eller elscooter resten af livet, når hun bevæger sig rundt.

Annonce

Når hun skal med Metroen, er hun derfor afhængig af elevatoren til at få hende de mange etager ned under jorden og op igen. Men selv om elevatoren er forbeholdt handicappede, barnevogne og cykler, oplever Naval Billie tit, at andre fylder elevatoren op, så hun må vente ekstra lang tid på at komme med.

- Nogle gange dytter jeg af dem eller spørger, om de ikke kan se mig, jeg er handicappet? De fleste er søde, når de bliver opmærksomme på det og flytter sig. Men så er der dem, der brokker sig og siger, de kom først, fortæller Naval Billie.

Også på Vesterbros gader kan det være svært at navigere rundt. Cykler bliver parkeret på tværs af fortovet, særligt på Vesterbrogade hvor Naval Billie nogle gange slet ikke kan komme forbi og må få andre til at hjælpe med at fjerne cyklerne.


Jeg var frygtelig bange for at få skældud, jeg var pinligt berørt, jeg tænkte, nu kommer de efter mig. Men mest pinligheden. Det var rigtig pinligt. Jeg besluttede mig for, at jeg kun ville købe på nettet. Det er jo ikke sådan, det skal være. Man burde kunne leve lige som alle andre mennesker

Naval Billie

I Istedgade er der med få meters mellemrum rendesten gennem fortovet. Det giver nogle besværlige og ubehagelige bump, når man kommer med rollator eller elscooter.

- Det er endnu værre for kørestolsbruger. Jeg har væltet i kørestol på grund af de render, siger Naval Billie og fortæller, at hun i Ørestad har oplevet, at der er en rist henover renderne.

Kan ikke komme ind på apotek

Den anden del af Naval Billies juleønske handler om tilgængeligheden i forretningerne, som på Vesterbro ofte ligger i gamle bygninger med trapper. Da VesterbroLIV gik en tur med Naval Billie gennem Istedgade, var det ikke til at få øje på en butik, hvor kørestolsbrugere kunne køre lige ind. Der var trapper eller små trin overalt, og her ville en lille, enkel rampe kunne løse problemet.

Renderne i fortovet giver problemer for folk der er gangbesværede. Naval Billie har prøvet at vælte, da hun sad i kørestol og kørte over en af dem. Foto: Mynthe Villadsen

Hvis der er tale om enkelte små trin, kan Naval Billie godt klare forhindringen, hvis der da er et gelænder. Det har en del af butikkerne, men lige så mange har ikke. Det gælder blandt andet Enghave Apotek, som hun besøgte en dag, hun skulle hente noget medicin.

- Jeg blev mødt at trappetrin, og måtte få nogle mennesker til at komme ud og hjælpe mig. Så nu bruger jeg apoteket på Vesterbrogade.

Når det lykkes hende at komme ind i en butik, er næste udfordring indretningen. Her skal rollatoren eller elscooteren manøvre rundt i smalle gange med udstilling og kasser midt på gulvet.

Annonce

Væltede alle mannequiner

En dag var Naval Billie inde i en butik, hvor hun var den eneste kunde. Ekspedienten talte i telefon, og efter 11 minutter opgav Naval Billie at vente på hjælp, så hun fik elscooteren rundt i butikken, og fandt, det hun havde brug for. Hun havde dog glemt en enkelt ting, og på tilbagevejen ramte hun ind i et stativ.

- I det, jeg rammer det, vælter jeg tre mannequiner, jeg går lidt i panik og vender mig om og vælter tre andre mannequiner. Hele butikken ligger bare ned. Den unge kvinder lægger endelig sin telefon fra sig. Det er så pinligt for mig, at jeg slet ikke kan rumme det, så jeg ræser ud af butikken og efterlader hende med alt det rod, jeg havde lavet, fortæller Naval Billie.

I dag kan hun grine lidt af oplevelsen, men i situationen var det på ingen måde sjovt.

- Jeg var frygtelig bange for at få skældud, jeg var pinligt berørt, jeg tænkte, nu kommer de efter mig. Men mest pinligheden. Det var rigtig pinligt. Jeg besluttede mig for, at jeg kun ville købe på nettet. Det er jo ikke sådan, det skal være. Man burde kunne leve lige som alle andre mennesker.

Det er små kanter som disse, der gør forhindre gangbesværede mennesker som Naval Billie i at komme ind. En lille rampe vil kunne gøre en stor forskel for handicappede mennesker. Foto: Mynthe Villadsen

Hos cafeerne er det også ofte svært at komme rundt. Derudover mangler der tit et handicaptoilet, og udendørsserveringen byder på ustabile klapstole, som Naval Billie ikke kan sidde på, fordi de ikke giver støtte nok til, at hun kan holde balancen.

- Det, der gør mig mest ked af det, er, at mine venner og familie prøver at tage så meget hensyn, at jeg ikke bliver inviteret med, når de er ude. De er for eksempel bange for, hvad der sker, hvis jeg nu falder. Der gør jeg en gang imellem, hvis gulvet er glat.

Annonce

Ekspedienter ruller med øjnene

Nu lyder det måske som en opremsning af problemer, men dette er Naval Billies hverdag. Forestil dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ikke kunne få adgang til butikkerne, når du skulle købe nyt tøj, en fødselsdagsgave eller medicin, eller når du ville en tur på café med dine venner.

I bund og grund ønsker Naval Billie blot at blive behandlet lige som alle andre mennesker, og at der tages hensyn til hende og andre i samme situation. At Københavns politikere husker, der skal være lige adgang for alle i offentlige bygninger, og at de forretningsdrivende tænker over, hvordan de indretter deres forretning.

For som Naval Billie siger, så vil hun også gerne bruge sine penge i butikkerne, men det er svært, hvis hun ikke kan komme ind. Og ofte føler hun sig til besvær, fordi hun har brug for hjælp.

- Jeg har sågar oplevet, at folk rullede med øjnene, det er ikke sjovt. Men jeg tror, det bare er noget, jeg skal vænne mig til, jeg kan jo ikke ændre på folks adfærd. Det eneste jeg kan gøre, er at gøre opmærksom på, at det ikke er en hensigtsmæssig adfærd, i hvert fald ikke, hvis vi alle sammen skal være her.

Annonce
112

Dittes lille hund stjålet under lynhurtigt bager-visit: Flere mener at have svaret på, hvem der tog den

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
COVID-19

Stort vaccinationscenter lukker: Der er ikke så stor efterspørgsel på tider

bøderegn

Overraskelse til cyklister ved tre af byens trafikale hovedpunkter: 150 bøder uddelt på en dag

Corona For abonnenter

Syge pædagoger tvinger institutioner i knæ: Nu tages drastiske midler i brug

Det gamle Vesterbro

Et lille sted hvor stor musik blev skabt: Her er historien om Osten, der nu skal rives ned

Smittetal runder for første gang 40.000 over et døgn

112

Så gik den ikke længere: Politiet snuppede 26 cyklister ved farlig passage

Bykultur For abonnenter

Cykelsti skal være bredere: To kulturelle perler forsvinder – og kun den ene vender tilbage

Vesterbro

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

112

Mand blev anholdt efter dødelig personpåkørsel på Carlsberg Station: Nu er der nyt fra politiet

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Byliv

Her finder du årets bedste fastelavnsboller: Se favoritterne, som bagerne selv sætter tænderne i

Fidus For abonnenter

Tjener millioner på gylden fidus: Christiania-advokat skifter forklaring

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Annonce