Annonce
Alarm 112

Tre teenagere er varetægtsfængslet for gaderøveri i Haderslev

Søndag er tre teenagere blevet varetægtsfængslet for gaderøveri. De nægter sig skyldige. (Arkivfoto.). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fire drenge blev lørdag ifølge politiet truet med kniv til at udlevere mobiltelefoner og overføre penge.

To 18-årige mænd og en 19-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet i to uger for et gaderøveri mod fire 15-årige drenge i Haderslev.

De tre mænd nægter sig skyldige. De har ikke kæret afgørelsen.

Det står klart efter et grundlovsforhør søndag eftermiddag, oplyser vagtchef for Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær.

Annonce

Tidligt søndag morgen kom det frem, at de tre mænd var blevet anholdt.

Politiet mener, at de med kniv har truet fire 15-årige drenge fra Haderslev til at udlevere deres mobiltelefoner og overføre penge via MobilePay.

Røveriet blev anmeldt klokken 21.22.

Det fandt sted nær en skole på Moltrupvej i Haderslev.

- De fire teenagere kommer gående på gaden, da de bliver truet til at gå ind i en skolegård, hvor røveriet så finder sted, sagde vagtchef Ole Aamann tidligt søndag morgen.

Ingen af de forurettede kom fysisk til skade under hændelsen.

Vagtchefen ville søndag morgen ikke udtale sig om, hvorvidt politiet i forvejen kender de tre formodede gerningspersoner.

Men det er ifølge vagtchefen ikke ret normalt at indlede en kriminel løbebane med et gaderøveri.

/ritzau/

Annonce
Trafik

Trafikomlægningen ved byggeriet på Halmtorvet: Man bør bruge mere af det grønne areal til cykler og gående

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Metroens cityring brød sammen i fredagsmyldretiden

112

Dramatik på populært museum: 400 gæster evakueret efter mistanke om brand

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Vesterbro

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Annonce