Annonce
Sport

TV 2 snupper Morten Bruun fra konkurrent

Morten Bruun skifter Discovery ud med TV 2. (Arkivfoto). Foto:
Den tidligere landsholdsspiller Morten Bruun skifter Discovery ud med TV 2 fra starten af februar.

TV 2 har i de seneste år erhvervet sig flere rettigheder til fodbold, og sideløbende er stationens stab af journalister og eksperter blevet udvidet.

Og nu skifter den tidligere landsholdsspiller Morten Bruun sit job hos konkurrenten Discovery ud med en fremtid på TV 2 fra starten af februar.

Det skriver TV 2 på sin hjemmeside. Han skal være fodboldekspert og analytiker på blandt andet Europa League, Conference League samt italiensk og spansk fodbold.

Annonce

- 2022 er også året, hvor Danmarks herrelandshold i fodbold kommer tilbage på TV 2s kanaler, og her bliver Morten Bruun ligeledes en central person i vores fodbolddækning, siger Kristian Hyldgaard, kanalchef for TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X.

Morten Bruun ser frem til at arbejde videre med blandt andet dækningen af landsholdet.

- Et sjældent klubskifte i mit fodboldliv. Men timingen er rigtig. TV 2 er stedet at være i den kommende år, når vi taler fodboldrettigheder. Med landsholdet som flagskib. Jeg kommenterer min første kamp på min nye arbejdsplads den 5./6. februar, skriver Bruun på Twitter.

Her siger Bruun også pænt farvel til Discovery, hvor han har været tilknyttet i mere end 20 år.

Morten Bruun spillede som aktiv hele sin karriere hos Silkeborg IF, og han er med 424 kampe kamprekordholder i klubben.

Derudover opnåede han 11 kampe for det danske A-landshold og var i truppen, da Danmark i 1992 blev europamester.

/ritzau/

Annonce
Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce