Annonce
Bolig og livsstil

Vi går i kælderen: Champagne til nytår, en kærlighedserklæring

Michelle Hemme elsker at skænke champagne for sine gæster og synes, man burde drikke champagne året rundt. Foto: Martin E. Seymour
Nytårsaften er uden tvivl det tidspunkt på året, hvor danskerne drikker mest champagne, men spørger man Michelle Hemme, sommelier og medejer af Restaurant HOS i Odense, fortjener champagne at bliver drukket hele året rundt.

Kærlighed på flaske. Sådan beskriver Michelle Hemme sin favoritdrik, champagne. Til daglig er hun sommelier på Restaurant HOS i Odense, som hun ejer sammen med sin bedre halvdel, Jakob Spolum, og for hende er Frankrigs vel nok bedst kendte vinbrand ikke noget, som kun skal nydes på årets sidste dag. Champagne er noget, der både kan og skal drikkes året rundt.

- Alt ved champagne er godt. Når jeg er vært for familie og venner, byder jeg altid velkommen med et glas champagne. Det, synes jeg, er god stil. Man kan ikke være i dårligt humør og drikke champagne. Champagne indbyder til, at livet er godt. Og når man står der med et glas champagne i hånden, bliver det godt, siger Michelle Hemme, der dog også understreger, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken champagne man serverer:

- Jeg er ikke så begejstret for en kedelig non-vintage-champagne fra et ligegyldigt hus, men når der bliver lagt kærlighed i det, og det kan gøres på mange måder, er det rigtig godt. Og så er det sådan set ligegyldigt, om champagnen er ung eller gammel eller kommer fra et stort eller lille hus.

Annonce


Champagne indbyder til, at livet er godt. Og når man står der med et glas champagne i hånden, bliver det godt.

Michelle Hemme, sommelier på Restaurant HOS i Odense
Serverer du champagne til kransekagen, skal du huske at vælge en sød vin som doux eller demi-sec. Foto: Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Lidt til hovedet

I Champagne opererer man med forskellige slags champagneproducenter. De tre vigtigste er:

Négociant Manipulant er huse, der køber druer og basisvin af avlere, som de laver champagne på. Det fleste store huse hører under denne kategori. Der dog en del huse, der også selv ejer vinmarker.

Récoltant Manipulant er oftest små huse, hvor avlerne laver vin af egne druer. Her skal mindst 95 procent af druerne komme fra egne marker.

Coopérative Manipulant er et avlerkooperativ, som ejes af vinbønderne, der selv producerer vinene. Nogle af de store mærker hører til i denne kategori.

Og nu vi er i gang med teoriundervisningen: Champagne er Frankrigs nordligste vinregion og deles ind i fire hoveddistrikter. Nordligst ligger Montagne de Reims, hvor det er pinot noir, som er den dominerende drue. Sydvest herfor ligger Vallée de la Marne, hvor der især er plantet pinot meunier. Drager man sydpå, kommer man til Côte des Blancs, som hører sammen med Côte de Sézanne, hvor det primært er chardonnay, der dominerer. Allersydligst ligger Côte des Bar, hvor pinot noir igen tager over. Alle fire druer dyrkes dog i alle områder.

Klimaet er køligt og vådt, og i kolde år kan druerne have svært ved at modne. Lige hvad champagne angår, betyder det dog ikke det helt store, da det er en fordel, hvis basisvinen, som kaldes vin de clair, er neutral og har høj syre.

Champagnestile

Non-vintage: Laves ofte som brut og er blandet af forskellige årgange for at opnå en særegen husstil. Udgør omkring to tredjedele af markedet.

Vintage: Er kendetegnet ved, at der står årgang på etiketten. Al vin skal komme fra den angivne årgang. En vintagechampagne har ofte ligget længere på gærresterne, og de bedste producenter laver kun vintage i de bedste årgange.

Blanc de blancs: Er lavet kun på grønne druer, oftest 100 procent chardonnay. Nogle få producenter anvender også de øvrige tilladte grønne druer: pinot blanc, pinot gris, petit meslier og arbane. Blanc de blancs produceres både som non-vintage og vintage.

Blanc de noir: En hvid champagne, som er lavet udelukkende af blå druer - altså pinot noir eller pinot meunier. Kan også laves som non-vintage og vintage.

Roséchampagne: Kan laves både som non-vintage og vintage. Rosé kan laves på to måder: En hvor rød- og hvidvin blandes sammen, og saignée-metoden, hvor der er en kort skindkontakt.

Prestige cuvée: Ofte husets bedste vin, hvor man kun bruger de bedste druer.

Jordbunden i store dele af Champagne er domineret af belemnite-kalk, som egner sig godt til både at optage varme fra solen og dræne vandet væk. Belemnite-kalk findes især på skråninger, mens micraster-kalk er mere almindelig i dalene. Begge kalkarter stammer fra døde havdyr fra den tid, hvor området lå under vand. Længere sydpå i Côte des Bar domineres jordbunden af kimmeridge-ler.

Annonce

Champagne til nytår

Er du blevet træt i hovedet oven på den omgang, kan det være på sin plads med lidt mad. Her er champagne en fremragende ledsager. Og har man dybe nok lommer, kan man sagtens drikke champagne til hele nytårsmenuen, mener Michelle Hemme, der selv leger med at udvikle en champagne-vinmenu til sin restaurant.

- Champagne kan i den grad drikkes til mad. Det fantastiske ved champagne er, at der altid er høj syre, så den vil altid rense ganen. Man kunne lægge ud med en non-vintage, som normalt er en blanding af flere druer og årgange. En blanc de blancs kunne være en rigtig god nummer to-champagne. Den er meget ren og frugtig - afhængig af alder, naturligvis. Eller man kunne vælge en blanc de noir, som er en hvid champagne lavet på blå druer. Den har lidt mere fylde. Til hovedretten kunne man servere en rosé lavet på saignée-metoden, hvor der har været skindkontakt - altså maceration, som trækker farve- og smagsstoffer ud af skallerne. Og til desserten, som kunne være ost, kunne man serverer en vintage-champagne med lidt alder, foreslår hun.

- Og hvad så med den famøse kransekage?

- Hvis man tror, at man kan finde et perfekt champagne-match til sin kransekage, skal man bare lade være. Det er så svært. Man skal i hvert fald huske at finde en champagne med noget restsødme som doux eller demi-sec. Måske skal man bare spise kransekagen lidt senere og drikke en rigtig god tør champagne, når rådhusklokkerne har kimet. Alternativt kan man vælge en Ratafia, som er den vin de liqueur, man laver i Champagne, mener hun.

Med de ord lukker vi ”Vinskolen: Vi går i kælderen” ned for 2021.

Godt nytår. Et nytårsforsæt kunne være at drikke mere champagne.

Podcasten kan også findes på Itunes.

Find tidligere vinskolen-artikler her eller hør tidligere afsnit af podcasten her.

Annonce

Mest læste

Byliv

Store byggeprojekter på vej ved havnefronten: Den største nyhed skal findes på Fisketorvets parkeringstag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Vesterbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce