Annonce
Bolig og livsstil

Vinskolen - Vi går i kælderen: Beaujolais er inde i en rivende udvikling

Det er ikke alle steder, man fejrer frigivelsen af den nye Beaujolais Nouveau , som man gør i Beaujeu, hovedstaden i regionen Beaujolais. Men herhjemme kan man stadig finde steder, der holder en fest den tredje torsdag i november. Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix
Når årets Beaujolais Nouveau bliver frigivet, er det en begivenhed, der deler vandene. Nogle synes, det er en festdag. Andre mener, det er opreklameret. Lige meget hvad er det en god lejlighed til at kigge lidt nærmere på området Beaujolais.

Tredje torsdag i november bliver årets Beaujolais Nouveau frigivet. Det er vine, som er produceret efter en bestemt metode, så vinene er klar til at drikke her få måneder efter høsten, og godt en tredjedel af produktionen i Beaujolais er disse såkaldte nouveau-vine, som også går under betegnelsen Vins de Primeur.

En stor del af disse unge vine bliver eksporteret. Op gennem 1980’erne og de tidlige 90’ere blev frigivelsen herhjemme markeret ved særlige begivenheder rundtom i landet. I dag er populariteten dalet betydeligt. Ikke alle synes, at kvaliteten af vinene står mål med al den ståhej. Der er dog stadig steder, der holder traditionen i hævd. Som på restaurant Kok & Vin i Odense, der hvert år holder en særlig middag, hvor man kun drikker Beaujolais Nouveau til maden.

- Det er en tradition, som folk efterspørger år efter år, så det vil vi selvfølgelig gerne efterkomme. Først og fremmest gør vi det, fordi vi er en ærkefransk bistro og gerne vil hylde den her meget ned-på-jorden-tilgang til vin og mad, og her passer beaujolais godt ind. Samtidig er det en god anledning til at holde et brag af en fest og skænke godt med vin i glassene, siger Steffen Falkesgaard Hansen, som er køkkenchef og medejer af Kok & Vin:

Annonce

- Vi starter med, at folk får stukket et glas communard i hånden, som er en rød pendant til den berømte kir med rød beaujolais og crème de cassis. Efter lidt snacks til velkomsten kører det ellers derudad med saltet torsk til forret, cassoulet til hovedret og ost til dessert. Og så naturligvis Beaujolais Nouveau i rå mængder hele aftenen. Folk elsker det.

En duft af banan

Metoden, man bruger til at fremstille Beaujolais Nouveau, kaldes maceration carbonique - på dansk kulsyre-maceration. Hele drueklaser kommes op i lufttætte tanke uden ilt. Det lufttætte miljø gør, at enzymer i druerne begynder at nedbryde sukkeret og danne ætanol. Samtidig nedbrydes en del af æblesyren i vinen. Druerne svulmer op, og på et tidspunkt springer skallen, så saften løber ned i bunden af tanken. Herefter presses druerne, og saften gæres normalt.

Metoden giver lette, saftige og frugtdrevne vine med kraftig farve og moderate tanniner. Den kan også give en umiskendelig duft, der minder om banan, som ikke falder i alles smag. Derfor er der også delte opfattelser af Beaujolais Nouveau. Spørger man Steffen Falkesgaard Hansen, har beaujolais da også meget mere at byde på.

Steffen Falkesgaard Hansen, køkkenchef og medejer af Restaurant Kok & Vin i Odense, er vild med vine fra Beaujolais. Foto: Christina Jacobsen

- Der er mange måder at drikke beaujolais på. Nouveau er blot en. Det må være op til os, som er passionerede vinmennesker, at fortælle om, hvad beaujolais kan. Faktisk er det en af de områder i Frankrig, hvor der sker allermest lige i øjeblikket, og der laves superkomplekse vine med en god syre og lys frugt, som er en rigtig god ledsager til det køkken, vi laver her på restauranten, siger han.

Annonce

Rivende udvikling

Beaujolais udgør den sydligste del af Bourgogne og strækker sig fra Máconnais og ned til lige nord for Lyon. Beaujolais er det største af de fem hovedområder i Bourgogne, og her produceres omkring en tredjedel af al bourgogne-vin.

Rødvine på druen gamay udgør langt størstedelen af produktionen, omkring 90 procent, men her laves også rosé og hvidvine på chardonnay og aligoté.

I Beaujolais bruger man ikke Premier- og Grand Cru-begreberne. I stedet kaldes de 10 områder, der udgør kommuneapellationerne, for cru - det skal jo ikke være nemt. Herhjemme er de mest kendte cruer nok Brouilly, Fleurie, Moulin-á-Vent og Morgon, som har forskellige karakteristika (se faktaboks). Går man længere ned ad appellationsrangstien, kommer AOC Beaujolais-Villages, som er et afgrænset område i den nordlige del med 38 kommuner, hvor man kan aftappe vinene med kommunenavn eller som Beaujolais-Villages. På det nederste trin på rangstien har vi AOC Beaujolais.

Beaujolais’ 10 cru-kommuner

Frugtige og lette: Brouilly, Régnie, Chiroubles og Saint-Amour.

Frugtige med lidt mere struktur: Fleurie, Chénas, Côte de Brouilly og Morgon.

Strukturerede: Juliénas og Moulin-a-Vent.

De seneste år har Beaujolais fået en del opmærksomhed. Ikke mindst på grund af en stigende mængde unge vinmagere, der laver vine af høj kvalitet uden for meget indgriben.

- Der er sket et kvalitetsmæssigt kvantespring i løbet af de seneste år. Beaujolais har måske haft et ry for at være lidt tyndbenet. Men det er faktisk et område, hvor unge vinmagere har mulighed for at købe noget jord og nogle druer og sætte deres eget præg på vinene. Det er nok det område, der for mit eget vedkommende fylder allermest, og som jeg lægger mest arbejde i at følge med i og udvide min egen horisont, siger Steffen Falkesgaard Hansen.

Podcasten kan også findes på Itunes.

Find tidligere vinskolen-artikler her eller hør tidligere afsnit af podcasten her.


Annonce

Mest læste

112

Dittes lille hund stjålet under lynhurtigt bager-visit: Flere mener at have svaret på, hvem der tog den

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Smittetal runder for første gang 40.000 over et døgn

Vesterbro

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Danskere advares - situation i Ukraine kan ændres hurtigt

Annonce